294525955

i Skriftstederne. Han maatte prise sig lykkelig, hvis han slap med en alvorlig Reprimande. Ellers var det omtrentlig ligegyldigt, hvorledes Skolemesteren og hans »Karl« —som Andenlæreren kaldtes —var, og hvilke Kvalifikationer de var i Besiddelse af. Det var jo en almindelig kendt Sag, at der til disse us* selt lønnede og daarligt ansete Stillinger kun meldte sig de allertarveligste Eksistenser, og dette var selv* følgelig ikke et Særkende for Kirkeskolerne alene, men for hele Landet*). Selv langt op i det 19. Aar* hundrede, da Lærerlønnen var blevet ikke saa lidt forbedret, og da der var kommen dygtigere Lærere til, synes Skolerne at have staaet i et daarligt Ry. Saaledes siger SkoledirektørÆorgen i en formentlig fortrolig Skrivelse: »Med Hensyn til disse Skolers pædagogiske Ordning er det min Overbevisning, at de nu i Regelen er saa langt fra at være, hvad de skulde«. Han foreslaar derfor ogsaa senere at ned* lægge dem eller rettere at samle dem til to Skoler, der med Hensyn til Undervisningen skulde staa no* get over Almueskolerne, men tillige noget under den projecterede Borgerskole og navnlig, hvad Drengene angaar, være en Forberedelsesskole til Haandværks* standen, medens Borgerskolen tillige skulde forbe* rede til Handelsstanden, altsaa omtrent være parallelt med Vajsenshusets og Opfostringshusets Skoler«. Borgen gør endvidere opmærksom paa, at den samlede Formue, disse Skoler ejer, giver en aarlig Renteindtægt af 10,300 Rdlr., og da den projecterede Udgift til de to Skoler kun vil andrage ca. 8000 Rdlr., vil Omforandringen med Lethed kunde finde Sted. *) Se bl. a. Biskop Balles Indberetning af 31. Jan. 1785: Skolclærergemingen over« lades »til de slettcstc Personer, som ej har andet at gribe til for ej at do af Hunger«.