294525955

med Tøj. Denne udløstes i 1849, da Skoledirektion nen ansøgte Magistraten om discretionær Myndighed til at yde Understøttelser til Klæder til fattige Skolen børn. Administrationen for Fattigvæsenet, hvem San gen tilstilles til Erklæring, udtaler dog, at dette er et meget betænkeligt Skridt, og Borgerrepræsentan tionen tiltræder denne Mening, idet den henpeger paa Ønskeligheden af, at en saadan Understøttelse tilvejebringes ved privat Godgørenhed. —Sagen blev da henlagt og er —saa vidt vides —ikke senere taget op af nogen af de vedkommende Autoriteter. Da Trinitatis Skole kun virkede under meget smaa Forhold, var dens Lærerpersonale ikke stort. Der var to Lærere: Førstelæreren eller Skolemesteren og Andenlæreren eller Høreren samt Lærerinden, den saakaldte Læremoder, som af og til havde Assistance af en »Spindekone«. Som tidligere omtalt var Lærerlønnen ussel, og man søgte derfor senere hen i Tiden at bøde herpaa ved Dyrtidstillæg, ekstraordinære Gratialer o. lign., altsammen under en saadan Form, at det ydmygende i Lærerens Kaar traadte saa stærkt frem som muligt. Særlig ved Pensionstildelingen var man yderlig knap. Et typisk Eksempel herpaa er Pensioneringen af Læremoderen, Mad. Bunkeflod, ved Skolens Op* hævelse i 1859. Mad. Bunkeflod havde været gift med den kort i Forvejen afdøde Førstelærer ved Skolen, cand. phil. Bunkeflod, og havde selv været Lærerindeved Skolen i 25 Aar med en aarlig Gage af 140 Rdlr. foruden Bolig og Brændsel. Indtægten af Børnenenes Haand* arbejde, der opgjordes til ca. 120 Rdlr. aarlig tilkom ogsaa hende, men hun havde af egen fri Vilje delt