294525955

beklædt med engelsk Klæde. Dersom disse Penge ikke betaltes, maatte Lærerne og Eleverne tage Klædet og beholde det, »indtil det vorder dennem forskrevne Pendinge afløst«. Disse Bestemmelser fastslog kun, hvad der »føre var gænge«; men den Tilladelse, Skolen havde haft til at borttage Ligklædet, endnu inden Kisten var ført bort, havde efterhaanden ført til grove og forargelige Misbrug, som man nu søgte at raade Bod paa. Saaledes hedder det i den føromtalte Forordning: »Skolen . . . skal ikke saa pludseligen i den samme Stund, naar Liget er begravet, eller føre det ud= bæres, lade kræve deres Pendinge, de fattige be* drøvedes Sorrig til Forøgelse, som allerede sket er«, —men lade nogen Tid gaa hen, og hvis der da ikke betales, klage til Borgmester og Raad. Lige saa lidt maatte de »Scolarii, som sjunge over Graven, saa straks overile nogen med den usbluelig Krav, enten over Graven eller hjemme i Huset som til des sket er«. Om dette straks har hjulpet, er vist tvivlsomt. Men en god Forrretning har Ligfølgeprivilegiet i hvert Fald været, dersom man skal dømme efter de efterladte Ligpengeregnskaber. Indtægterne*) fra Bys ens 5 Hovedkirker har saaledes været mellem 1 og 300 Rdlr. maanedlig fra hver Kirke, saa det er ret uforstaaeligt, hvorledes der har kunnet være Tid til en systematisk Undervisning for lutter Ligfølge pligt. - De Penge, der paa denne og andre Maader indgik

*) De fordeltes med en Fjerdedel til Rektor, det halve til Horerne og en Fjerde* del til Peblingene.