294525955

Et af de uheldigste Forhold ved Skolen—særlig i de første halvhundrede Aar af dens Bestaaen —var den usle Løn, der blev budt Skoleholderen. Skolen var jo rejst af Magistraten, og den blev i den første Tid udelukkende opretholdt ved private Bidrag af Magi* stratens enkelte Medlemmer, hvorved der aarligt ind* kom knap 175 Rdlr. At der af dette Beløb ikke blev Penge til en or* dentlig Lærerløn, siger sig selv. Den først ansatte Skolemester, Hans Thomsen*), faar da ogsaa kun 25 Rdlr. i aarlig Gage. Man skulde nu tro, at han vilde føle sig højst brøstholden over en saadan Be* taling og ved enhver Lejlighed søge at faa den for* højet. Men tværtimod! Han synes yderst fornøjet og kvitterer hvert Halvaar for sin Løn i de mest ydmyge Udtryk: »Min halve Aars Løn 12V2 Rdlr. har jeg aller* naadigst bekommet, hvorfor jeg hjertelig takker en* hver af de højædle, højgunstige Herrer; Gud igen skal være de høje Herrers rige Belønner. Jeg for* bliver de højædle Herrers pligtskyldige, underdanige, ringe Tjener Hans Thomsen«. Intet Under at Magistratsmedlemmerne efter dette ikke kunde faa den Tanke, at Lærerlønnen var særlig utilfredsstillende. Da Hans Thomsen døde 1775, maatte man dog ved Ansættelsen af den nye Skoleholder Søren Høy* rup fordoble Lønnen, og 1792, da Lovens Klein havde afløst Høyrup, steg den til 80 Rdlr. Men imidlertid var der rigtignok ogsaa sket en betydelig Forandring med Skolens Administration. Magistraten var blevet ked af stadig at skulle *) Skønt Skolen var færdigbygget i 1762, blev der dog først ansat en Lærer ffa 11. Dccbr. 1763, og Undervisningen er da først begyndt 1764 efter Juleferien. 71