294525955

denne Afgift i Stedet for paalignedes Grundejen* dommene uden for Nørre og Øster Port, der maatte svare en aarlig Afgift af 6 Sk. pr. Td. Land, og sam* tidig steg Lærerlønnen til ikke mindre end 300 Rdl. Tolv Aar senere (15—5—1824) bortfaldt atter denne Ligning, og det bestemtes nu, at Kommunens Kasse skulde udrede en aarlig Sum af 350 Rdl., og denne Ordning varede i det væsentlige, saa længe Skolen bestod som selvstændig Institution, bortset fra, at man stadig maatte yde ekstraordinært Tilskud, der fra 1858 ved Skolens Overdragelse til Direktionen for Borger og Almueskolevæsenet forandredes til et fast aarligt Beløb af ialt 850 Rdlr., ligesom Lærers lønnen da forhøjedes til 600 Rdlr. Til Trods for, at Forholdene saaledes lidt efter lidt forbedredes, var det dog —lige til 1858 —kun usle Kaar, Blegdamsskolens Lærere levede under. Kuratelet var ogsaa fuldstændig klar over dette. Da Lærer Krogsgaard døde 1842, foreslog det saaledes, at man til Lærerposten ikke skulde vælge en Mand, om hvem »det lader sig forudse, at han vil komme til at virke under Næringssorger, som hverken Patronatet eller Kuratelet ser sig i Stand til at fjerne«. En saadan Mand vil nemlig ikke kunne røgte sit Kald med Glæde og Velsignelse og vilde let komme i Afhængighedsforhold til Forældrene, af hvilke de nogenlunde velstillede betalte en min* dre Sum i maanedlige Skolepenge. Man søgte derfor en ugift Lærer; men da man fik en saadan i cand. theol. Bentzon, var man lige vidt. Br. Bentzon foretog nemlig det altid skæbne* svangre Skridt at gifte sig kort efter sin Embeds* tiltrædelse, og Følgerne udeblev ikke. Han kæm*