294525955

pede uafladelig med pekuniære Sorger og sendte stadig Bønskrifter til Kuratelet. »Ikke engang med største Anstrengelse af hvert Minut« — hedder det i et af disse —»har jeg for* maaet at tjene det mest nødvendige Underhold, og ofte har min Æresfølelse maattet føle sig saaret af uerkendtlige Forældre, naar jeg har erindret dem om, hvad jeg møjsommelig havde fortjent«. Efter en saadan Skrivelse tilstodes der ham da gerne et ekstra Gratiale, indtil hans Stilling blev nogenlunde betrygget ved den før omtalte Forhøj* else til 600 Rdlr. Foruden Førstelæreren blev der i Tidens Løb knyttet en Del (som Regel 6*8) Timelærere til Skolen. Deres Gage var selvfølgelig ikke stor, de maatte gerne nøjes med en Timebetaling af 20 Skilling. Kun Sanglærerne forstod at skaffe sig en højere Betaling. Da Sangtimerne i 1855 blev ledige, slut* tede de sig alle sammen og forpligtede sig til ikke at undervise under 32 Skilling, og Sammenholdet var saa ubrydeligt, at Magistraten maatte bøje sig. Planen for Undervisningen var i Begyndelsen i Overensstemmelse med den indre Bys Fattigskoler. Men omkring 1812 begyndte Blegdamsskolen mere og mere at faa Karakter af Borgerskole, idet saa* danne Fag som Tysk, Matematik, Naturkundskab —en Tid lang ogsaa Fransk —optoges paa Skemaet, og Skolepengene sattes op til ca. 3 Rdlr. kvartaliter. Man blev dog stadig ved at læse i to Hold, de ældre om Formiddagen fra 6—11 (om Vinteren fra 7—12) og de yngre fra 2—6 og 3—7). Denne Ordning var meget uheldig, da de ældre Børn om Vinteren maatte komme til Skole og de yngre gaa hjem i