294525955

Guldberg slaar dog denne Tanke fuldstændig til Jorden. Han mener, at en stadig Skolegang vil være utænkelig uden saadanne Mulkter, og han ser ikke rettere, end at det er ganske konsekvent at lade Forældrene undgælde for Børnenes unødvendige Forsømmelser. Ingen Lærer vil ved gode Ord alene kunne forhindre saadanne. Prof. Guldberg faar ogsaa indført den fornuftige Foranstaltning, at Skolemesteren ikke skulde hen# vende sig til Forældrene for at modtage Skolepen# gene, hvorved han ofte kom til at staa i et ret afhængigt Forhold til disse. I de første Aar betød dette dog ikke meget; det varede lange Tider, før Forældrene fik Øje for Lærernes kulturelle Betyd# ning og lærte at behandle dem efter denne og ikke efter deres pekuniære Stilling. Et væsentlig Bidraghertil ydede efterhaanden ogsaa den bedre Uddannelse, der blev Lærerne til Del. 1790—91 var det nye Skolelærerseminarium paa Blaagaard traadt i Virksomhed, og efterhaanden som det ene Hold Seminarister efter det andet blev sendt ud, kom der mere Ensartethed over Lærerne, deres Undervisning og deres Forhold over for Be# folkningen. Hidtil havde Lærerne for største Delen været Studenter, som paa Grund af økonomiske Forhold eller lignende havde maattet opgive deres Studering, og Sammenstød mellem den gamle og den nye Lærerstand udeblev ikke. Ogsaa Blegdams# skolen blev berørt heraf. Da den før omtalte Lærer Rasmussen trak sig tilbage i 1812, skulde der ansættes en ny Lærer, og Valget kom til at staa mellem Seminarist Krogsgaard og Student E. Monrad.