294525955

Perle — Gotland —, hvorefter .»de Goters Konge« egenmægtig afbrød en paatænkt Trolovelse og sør* gede for, at hans Datter fik den omstridte Bruds gom, og lagde paa den Maade — paa Bekostning af et knust Kvindehjerte —Grundvolden til Nors dens lOOsaarige Forening. Var det et Under, at denne Mand — som sans delig ellers næppe led af Samvittighedsskrupler — dog fik Indseende af, at han mulig var gaaet vel vidt, og en almindelig Syndsforladelse sikkert vilde være paa sin Plads. Nogen virkelig Syndserkens delse har sikkert ikke ledet hans Skridt — men den var jo heller ikke nødvendig, naar Kirkens Naadegaver var til Fals for en forholdsvis ringe Pris. Og Valdemar Atterdag plejede da heller ikke at give for meget for sine Handler. To sorte Heste og nogle Smaakuriositeter var alt, hvad han undte Hans Hellighed —men det var da ogsaa mere end tilstrækkeligt. Ikke alene fik han fuldstændig Aflad, men i Tilgift endog en Mængde mere eller mindre kostbare Relikvier og til Slut —hvad han satte ikke saa lidt Pris paa —Tilladelse til at opføre et Kloster i København. Samtidig vekslede store Gæstebud med røgelseduftende Messer, glødende Vine med højtids* stemte Salmer, medens sporeklirrende Riddere i Farve* pragt kappedes med silkeraslende Prælater. Alt var saaledes anlagt paa det ydre Indtryk og forfejlede heller ikke sin Virkning paa en Fyrste, hvis indre Sjæleliv var dødt og goldt. Da han saa* ledes en Aften sad i sit Lønkammer —træt og mø* dig af Dagens Anstrængelser — var der en af de skønhedsfyldte Melodier, han havde hørt ved Mor* genens Messe, der atter og atter lød i hans Øren.