Samling_af_Bestemmelser_1934

1934.

114

Skr. ang. Aldersrente.

I denne Anledning skal man meddele følgende: Naar Folkeforsikringslovens § 53, Stk. 1, direkte udtaler, at Renten for en Person, der er anbragt paa »en i Henhold til Lovgivningen om offentlig Forsorg anerkendt Anstalt eller af en saadan Anstalt under dennes vedvarende Tilsyn hos private«, efter Omstændighederne kan anvendes til Dækning af de med Opholdet forbundne Udgifter, maa denne Bestem­ melse antages at være udtømmende, saaledes at en analogisk Anvendelse af Reglen paa ikke anerkendte Anstalter maa anses for udelukket. Renten vil derfor i det omhandlede Til­ fælde hverken helt eller delvis kunne inddrages i Medfør af denne Bestemmelse. Hvad dernæst angaar Folkeforsikringslovens § 79 vil det ses, at denne Bestemmelse paalægger Opholdskommunen at yde den i Paragrafens Stk. 1 nævnte Hjælp, uden at der i denne Lovbestemmelse, i Modsætning til Paragrafens Stk. 2, er opstillet Trangsbetingelser, jfr. Note 2 i Socialministeriets Noteudgave af Loven. Heraf følger, at der ikke skal foretages sædvanlig Trangsundersøgelse i hvert enkelt Tilfælde, og at Ydelsen af Hjælp efter § 79 ikke i Almindelighed kan be­ rettige Kommunalbestyrelsen til til hel eller delvis Dækning af de paagældende Udgifter at foretage Fradrag i Renten. Noget andet er, at der efter Socialministeriets Formening ikke i § 79 kan antages at ligge en Forudsætning om, at der over­ hovedet ikke skal tages Hensyn til vedkommendes økono­ miske Forhold, og en Kommunalbestyrelse kan saaledes ikke antages at have Pligt til at yde Hjælp efter § 79, hvis ved­ kommende maatte være i Besiddelse af disponibel Kapital, der efter almindelig fulgte Forsørgelsesprincipper vilde af­ skære fra Hjælp af den Art, der maa sidestilles med § 79 Hjælp. Ligeledes vilde Ministeriet, forsaavidt. i det enkelte Tilfælde en enlig Rentenyder gennem et længere Hospitals­ ophold for Kommunens Regning maatte anses for at opnaa en urimelig økonomisk Fordel ved Opsparing af Renten, anse det for rigtigt, at der i Overensstemmelse med det Princip, der ligger til Grund for Reglen i Forsorgslovens § 9, blev paa-

12Marts. Nr. 45.