Newsletter Q1 DK 2018

Newsletter 1. kvartal 2018

Halvdelen af en studerendes budget går til huslejen

SU efter skat

5.250

SU-lån

3.116

Stipendiater

8.366

Gennemsnitlig arbejdsinkomst

5.818

Pensionsbidrag

-75

Arbejdsmarkedsbidrag

-1.147

Skat (37%)

-2.153 2.444 10.810 1.008 11.818 5.556 47.0%

Indkomst efter skat

Stipendiater og arbejdsindkomst

Boligstøtte

Disponibel indkomst

Gennemsnitlig leje

Lejebyrde

Kilder: DJØF, www.su.dk og Sadolin & Albæk

Lejeniveauet for en gennemsnitlig studiebolig er udledt på baggrund af data fra en række kollegier og studieboliger. Regneeksemplet giver en boligbyrde svarende til 47%. Den månedlige leje på studieboliger er dog stadig langt under det alternative boligudbud, hvilket er med til at understøtte markedet og minimere tomgangsrisikoen. Dog begrænser den relativt høje boligbyrde muligheden for fremtidige stigninger i lejeniveauet. Selv studerende, der arbejder det maksimale antal timer, det er tilladt uden tab af retten til SU, har således en boligbyrde på 35%. Danske studerende er dog blandt de mindst gældsatte i Europa, hvilket betyder, at de eksempelvis ved at optage banklån kan forøge deres købekraft. Vi forventer, at flere studerende på sigt vil benytte sig af sådanne muligheder i studieperioden. Studieboliger som et alternativ til traditionelle boliginvesteringer Den strukturelle boligmangel har i de seneste år medført en stigende investeringsaktivitet på boligmarkedet. Især udenlandske investorer har vist interesse for segmentet, hvilket har medført faldende afkastkrav og en generelt større risikovillighed i markedet. Risikovilligheden har især vist sig i form

af investeringer tidligere i udviklingsprocessen, men også alternative boligprodukter som studieboliger er blevet særdeles populære. Lejerudskiftningen i studieboliger er højere og mere forudsigelig, hvilket muliggør løbende justeringer af lejeniveauerne. Dette har været en fordel i et marked præget af store lejestigninger. Desuden er efterspørgselsprofilen og den begrænsede konkurrence med til at reducere tomgangsrisikoen, der stort set har været ikke-eksisterende. Ved investeringer i studieboliger kan der typisk opnås et afkast, som er 50-75 basispunkter over afkastet på traditionelle boliginvesteringer. Dette merafkast afspejler både de begrænsede udsigter til lejestigninger og begrænsede alternative anvendelsesmuligheder, men også at denne type investering kræver langt mere aktiv forvaltning. Spændet mellem afkastet på studieboliger og traditionelle boliginvesteringer er dog blevet mindre i de sidste par år, og vi forventer, at det bliver endnu mindre, efterhånden som markedet modnes og tiltrækker fornyet investeringsinteresse. Vi ser flere europæiske investeringsmarkeder, hvor spændet mellem afkastkravene er stort set forsvundet. I Danmark tæller de mest aktive

12