294546170

Over Nørreports Hvælving havde som sagt en af Fæst­ ningsofficererne, Kapitainvagtmesteren, Bolig; at være oppe i en af disse Stuer og at se f. Ex. min Fader eller Moder gaa ud af Porten (der var kun Vinduer paa Byens Side) var lige­ ledes et Ønske hos mig, som dog aldrig blev opfyldt. Facaden ind mod Byen var glat afpudset uden Prydelser, kun dybe horisontale Fuger brød Fladen og delte den i store Kvadre; den nævnte Bolig havde tre temmelig smaa firkantede Vinduer, og over disse afsluttedes Facaden i en svagt buet Front. Adgangen til Boligen var fra selve Volden, fra hvilken Døre­ førte ind til begge Sider, anbragte i en lav Hvælving gjennem selve Portens øverste Parti, i Flugt med Voldens Kjørebane. Facaden ud til Nørrebro var derimod pynteligere; det var jo Hovedfagaden, fra den Side kunde den ogsaa bedst ses og tage sig fordelagtig ud for den Fremmede. Her laa en otte­ kantet Plads foran, indhegnet af en 3—4 Alen høi Mur, dækket af tilhugne Granitsten og forsynet med Skydeskaar, som fra Porten strakte sig til Begyndelsen af Vindebroen over Stads­ graven ; til begge Sider vare aflaasede Jerngitterporte, der førte ind til „Kirsebærgangen“ (Faussebraien), der fulgte Hoved­ voldens retvinklede Bastioner, og adskilte denne fra den lavere Forvold, som atter sænkede sig ned til Stadsgraven. Kirsebær­ træer saa man ingen af, men desto flere Valdnødtræer, livis forbudne Frugt ofte fristede Ungdommen, og jævnlig foran­ ledigede smaa Kommandoer, to Mand og en Gefreiter, fra den inden for Porten paa Byens Side anbragte Vagt, til at gjøre Streiftog, som vel undertiden endte med Syndernes Tilfangetagelse, og Indbringelse i Vagten, men som i Reglen til Publikums Morskab vare forgjæves, da de letfodede Ugjer- ningsmænd forlængst vare spredte og Byttet delt, inden Styrken var rykket ud. Den indhegnede Plads var atter forsynet med en Jerngitterport, som dog aldrig var lukket, og udenfor denne var Vindebroen kastet over Stadsgraven i en svimlende Høide over denne. Til den omtalte Plads knytter sig et Barndomsminde, hvis Omtale bedst finder sin Plads her. Mon Nogen endnu erindrer en gammel, pyntelig Kagekone, der i en lang Aarrække sad tilvenstre (fra Byen) med sit Bord, tæt op til Muren, baade Sommer og Vinter, saa længe det var lyst, altid med en ren, hvid Dug over sine Herligheder ? Hun