294546170

havde en særlig Interesse for mine Brødre og mig, og der var ogsaa en vis Forbindelse mellem os, idet hun nemlig fik sin Forsyning af Frugt fra vor store Have paa Blaagaard; vi modtog hendes „Ordres" om Middagen, naar vi gik fra Skole, om Eftermiddagen plukkedes Frugten, som hun saa selv hen­ tede eller vor Karl bragte hende; særlig interesserede det mig at se Kirsebær, jeg selv havde været med til at plukke, paa ny voxe paa Træer, d. v. s. af Kagekonen bundne til lange Fyrrepinde til 1 å 2 Sk. eftersom Markedets Priser vare. Endnu længe efter, da jeg var blcven et voxent Menneske, sad hun dér med sit venlige, dog handelskloge, veirslagne Ansigt og nikkede nok saa høfligt, uagtet Handelsforbindelsen mellem de to Huse for længst var endt. Et andet Minde, der ogsaa knytter sig til denne Plet paa Fæstningens Grund, var den lille Jøde med de store, stikkende Øine, stor, krum Næse, dværgagtig lille Figur med en vældig høi, gammel Silke­ hat paa Hovedet. Han stod fra det tidlige Foraar til sent paa Efteraaret — og ofte ogsaa en klar Søndag om Vinteren — ved den omtalte røde Murs yderste Hjørne tilhøire med et lille Bord med Cigarer og en brændende Lunte i et Blik­ hylster; jeg mente, at saadan maatte den evige Jøde se ud; uden at jeg tror nogensinde at have talt med ham, kjendte vi dog godt hinanden, og mangt et venligt Nik have vi vexlet; tidligere havde han sit Stade længere ude paa Broen ved Begyndelsen af Alléerne. Han forekom mig dengang umaade- lig gammel, og 'dog synes det mig ikke at være saa for­ skrækkelig mange Aar siden, at jeg har set ham; men det kan dog næppe være saa, i saa Tilfælde maatte han vist være over 120 Aar gammel.I. III. Forinden jeg fører Læseren ud af Nørreport, vil jeg fore- slaa et lille Løb op paa Volden, som netop paa dette Sted vistnok naaede sin betydeligste Høide i hele Enceinten, og fra hvilken der derfor var en vid Udsigt over det omgivende Land. Naar vi til Udsigtspunkt vælge den i Terrainet langt fremskudte Bastion, tilhøire for Nørreport, udfor Gothersgade, — den saakaldte „Stadsoberstens Bastion" — og saa begynde