294546170

sætte sig paa Vognen, hvor de to Skinker vare henlagte med en Presenning over, hvorhos han havde instrueret hende om, hvad hun skulde sige, hvis hun blev adspurgt, om hun havde Noget at indføre. Ankommen til det skjæbnesvangre Sted blev hun altsaa af den høflige Betjent spurgt, om hun havde Noget? „Næ, ikke Andet end de to ferske Skinker, jeg sidder paa!“ — „Ja, kjør kun med dem, mit Barn!“ var det galante Svar, og Væddemaalet var vundet. — Publikum lo af den Slags Historier, og Toldbetjentene lo med; der var ingen Skam ved Lovovertrædelsen, men vel ved at blive greben i den; det var det Demoraliserende; med „Siseboden" svandt en rigtflydende Kilde for alskens Bysladder. Atter indsnævrede Veien sig mellem Udenværker, to mur- klædte Sider af en lavere Vold (Ravelinen), og man passerede en Træbro over et Stykke tør Grav; Broen kunde ligeledes heises i Krigstid og førte ud mellem tæt beplantede Glacis’er paa begge Sider, som afsluttedes ud til Veien med en lav Kampestensvæg og bøiede derpaa mod Nord (omtrent udfor hvor Nørregade — indenfor Volden — lidmundede i Nørrevoldgade), her udvidede Veien sig til en bred Kjørebane i Midten med en Ridesti paa hver Side, og atter ved Siderne af disse, adskilte fra dem ved en dyb Grøft, laa Alléerne, der ved Tjørnehække vare afspærrede fra Fæstningsterrænet. Hvor vare ikke disse Alléer skygge­ fulde! Hvor mange Tusinder og atter Tusinder have ikke fundet Svaling og Læ under Lindenes tætte Løvtag og Hvile paa de, tarvelige Bænke uden Rygstød, der stode mellem Træerne; hvor megen Glæde over den unge Vaar, den milde styrkende Foraarsvind og det første Grønne er ikke hentet her af de mange Gamle og Unge, Kvinder og Mænd, der aldrig naaede videre end — til Alléerne! Hvor trak man ikke Veiret let, naar man kom ud fra den kvalme By med de slet brolagte Gader eller ude fra den solvarme Vei over Peblingesø-Broen og ind i Træernes Skygge! I hine Dage var det ikke stridende mod god Skik eller Anstændighed at gaa i Skjorteærmer udenfor Huset, og jeg kan tydelig erindre at have fulgt med min Fader netop i disse Alléer, og at han gik med sit Kontorarbeide under og sin Frakke over Armen, ja stundom med Hatten i Haanden hjem til Bjaagaard uden at vække mere Anstød, end naar Herrer nu omstunder gaa > 2