294546170

i min Barndom eiedes den og benyttedes af en af Samtidens talrige Klubber, der ved Salget længere ned i Tiden realiserede en stor Formue til Gavn og Glæde for sine Medlemmer. Det nu­ værende Nørrebros Theater i Ravnsborggade ligger paa nævnte Eiendoms Grund. Saa kom Fælledveien, med et lille lavt Hjørnested ud til Nørrebrogade, og paa den nordre Side af Fælledveien traf man atter et Plankeværk, der omsluttede Hjørneejendommen, et lille Vaaningshus, liggende tilbage fra Veien, med Indgang fra Nørrebrogade og omgivet af en gammel Have med skyggefulde Træer og en lukket Keglebane. Eien- dommen tilhørte Skibskaptain Gram, der foer paa Grønland, og da han saaledes en stor Del af Aaret var fraværende, holdt hans Hustru dersteds et meget besøgt Traktørsted. Det var tarveligt, men yderst propert, og var aldrig Tumleplads for larmende Spektakler; Tiden var jo i sig selv baade tarvelig og stilfærdig, og Keglebanen var stærkt besøgt især af Studenter og Officerer. Passerede man de lune Sommeraftener forbi, saa hørte man da ogsaa de rullende Kugler og undertiden, naar en Kreds af adstadige Borgere havde samlet sig i Haven om en 4-Marks-Bolle, tonede ogsaa gamle Rahbekske Drikke­ viser eller Datidens Fædrelandssange ud i den stille, maane- lyse Sommeraften, men aldrig sporedes Raahed eller Slags- maal. Husets Døtre vare belevne, velopdragne og meget smukke, og skjøndt de færdedes mellem blusets Gjæster og vistnok ogsaa hjalp til ved Opvartningen, vovede dog ingen af Gjæsterne') at overskride det Sømmeliges Grændser lige overfor dem. En af dem blev gift med en bekjendt Redaktør og Politiker og en med en høit anset Professor ved en af vore Læreanstalter. Kaptain Grams Nabo var Gartner Carl Hansen; hans lille uanselige Vaaningshus laa og ligger endnu, skjult bag Nørrebrogade Nr. 36, langt tilbage fra Gaden; en skyggefuld Lindealle førte derop; Eiendommens vidtstrakte Haver naaede helt ud til nuværende Guldbergsgade. Det var et efter Tidens Forhold anseligt Gartneri; Carl Hansen døde imidlertid tidligt, vistnok i Begyndelsen af Tredi-*)

*) Christian Winther horte jævnlig til disse.

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker