294546170

markationsliniens Ophævelse og Fæstningsterrænets Overdra­ gelse ikke havde over 25 Vaaningshuse og knap husede 25 Familier. At en saadan Forandring er sket, er jo i og for sig ikke saa mærkeligt, men at det er sket i en forholdsvis saa overmaade kort Tid — navnlig naar henses til, at det hele Areal vel havde henligget saa temmelig uforandret maaske i et Par Hundrede Aar — og har medført en saa total Forandring i Egnens hele Karakter, d e t er det paa­ faldende. Søerne ere selvfølgelig uforandrede, om end deres Bredder ere bievne regulerede noget mere efter Linealen og de smalle Gangstier paa begge Sider afløste af bredere makadamiserede Spadseregange, hævede høiere over Vandspeilet. De vare den­ gang livligt befærdede baade Sommer og Vinter, om Sommeren af de ikke faa Baade, som baade Byens og Forstadens Be­ boere holdt, men hvis Antal svandt i Aarenes Løb, og om Vinteren, naar Søerne dækkedes af en mer eller mindre sikker Isflade. Vel vare Søerne Stadens Drikkevandsbeholdere, og uagtet det var strengt forbudt at henkaste Noget i dem, der kunde forurene Vandet, saa Politiet dog igjennem Fingre med den livlige, muntre Færden af Hundreder af Skøjteløbere, ældre og yngre, som tumlede sig dér navnlig om Søndagene mellem Skøiteudleiere, Kaner og Slæder, karussellignende Svingkgner, Lirekasser, Kagekoner, Drenge, der forhandlede Lygter af Papir og mindre Fyrværkerisager; kort sagt, der var et Liv, som ingenlunde stod tilbage for en travl Dyrehavs- Søndags. Men paa et væsenlig Punkt adskilte de sig fra Nutidens Skøiteløbere; der var ingen Skøiteløberforeninger — Banen var fri for Alle og Enhver uden Persons Anseelse, og der var — ingen Damer, der som nu mere eller mindre graciøst øve' den sunde, herlige Sport, ledsagede af en Skare herresvingslaaende Kurmagere. Der vilde have været større Sandsynlighed for at se Maanen falde ned fra Himlen end for at se en Dame løbe paa Skøiter! Det kunde høit regnet være en og anden lille Skolepige tilladt i Følge med store Brødre at glide paa de favnelange Glidebaner, der frydede den ikke-skøiteløbende Ungdom. Det kunde afgive et helt eventyrligt Skue en stjerneklar Vinteraften at se Rækker af kulørte, spraglede Papirslygter med en Lysestump

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker