294546170

Litra L og N,; den første havde et Areal af lVs Td. Land med paastaaende Bygninger, og den anden, tilstødende (Litra N) var 1 Td. Land, og jeg kan paavise, hvor de findes; det er hele den Bydel, kan jeg gjerne sige, den Firkant, der strækker sig fra og med Baggesensgades Huse (mod Øst inkl.) Slots­ gade, Korsgade og Stengade, som var et Nummer (36) med 2 Litraer L og N. — Af kongelige Personer, som have eiet og benyttet Blaagaard som Lyststed udenfor Byen, kan nævnes Prinds Carl, som fik den som Gave af Broderen, Kong Frederik den Fjerde; han testamenterede den til sin Søster, Prindsesse Sophie Hedevig (se Brasch, Vemmetofte Historie), og hun testamenterede den til sin Yndling Carl Adolpli v. Piessen, der i Førstningen vægrede sig ved. at modtage Arven, men ifølge Christian den Sjettes Ønske dog- overtog den. Det er muligvis disse Lieres høie Stilling, som gav Anledning til Benævnelsen Slot, thi Hovedbygningen var ingenlunde slotsmæssig, den var en Lystgaard, ét Stokværk høi med to Pavilloner, indeholdende ialt 7 Rum '). Det er Betegnelsen Slot, der har affødt Navnet Slotsgade, som løber forbi Hovedbygningens Grund, hvor nu Ludvigsen &Hermanns Jernstøberi er beliggende. Det smukke og storartede ved hele Herligheden, var den skjønne Park, som strakte sig lige til Søen, gjennemskaaren af mægtige Alléer og sirlige Blomster­ anlæg. Endnu i min Barndom fandtes hist og her rundt om i Haverne et og andet stort gammelt Træ, som et enligt Minde om gamle Dage, og saa langt frem i Tiden, som da Dosseringens Bebyggelse tog sin Begyndelse, fandtes nær Bredden af Søen, nær op mod Nørrebrogade et forvittret Stenpostament, bærende en hovedløs Krop af en Spliinx eller Løve. V. Den første Bygning, vi mødte paa Hjørnet af Nørrebro­ gade og Dosseringen, var „Stenhuggerhuset“, en uanselig- lille Bygning med et stort Tag, der syntes at skulle trykke Bygningen ned i Jorden. I dens tarvelige Rum boede et Par

J) Se Beskrivelse med Afbildning i Carl Bruun: Kjebenhavn.

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker