294546170

ved at komme ind om Vinteren i en lun Ledighed uden nogetsteds at kunne opdage en Kakkelovn. I dette hyggelige Hjem med den store, skyggefulde Have og det frodige Vænge, hvor Koerne græssede, og Rug og Havre svang deres grønne Faner i Sommervinden, henlevede vi Børn lykkelige Barndomsaar fra 1828, indtil Fader, der i 1850 havde mistet sin Hustru, vor kjære, kjærlige Moder, i Aaret 1855 solgte hele Eiendommen til et Konsortium, be- staaende af Fabrikeier (senere Etatsraad) Anker Heegaard og Ingeniørkaptain (nuv. Oberst) Petersen, og flyttede til Nørre- brogade, senere til Fælledveien, hvor han døde i 1864 i den liøie Alder af 78 Aar. —Der er saagodtsom ikke Spor tilbage af vort Hjem. Kun Resten af vor lille Staldbygning, som Fader indrettede til en lille Beboelsesleilighed, staar endnu (i 1894) i temmelig uforandret Stand, om end Tidens Tand har sat sit Spor; det er den lille Bygning, der ligger i Bagge- sensgade og har Gade-Nr. 38, ligefor Stengade; men dens sidste Time siges at være slaaet, idet den formentlig skal nedrives, for at Nørrebrostræde (i min Barndom kaldet „Gyden"), kan komme i Forbindelse med Stengade og saaledes aabne en ny Vei fra Nørrebrogade til Korsgade. Med den vil det sidste synlige Minde om mit Barndomshjem være udslettet. Som et Minde af mere end personlig Interesse, vedrørende mit Barndomhjem, maa jeg fortælle om et Besøg, som vi en Sommer-Søndag i Trediverne tik af en gammel fhv. Livjæger- offleer, Kaptain eller Major Tronier; han kom til min Fader og bad, om han maatte se sig om i Gaardsrum og Have, og ved Synet af en lille Bygning, der nu anvendtes til Kostald, fortalte han, at han , der ved et Udfald mod Englænderne i 1807 med sine Folk netop her var trængt tilbage, havde fundet et sikkert Tilflugtssted paa Loftet over Stalden, hvorfra han senere lykkelig undkom uden at blive opdaget. Parallelt med Blaagaards Hovedbygnings Tomt, tilhøire i den nuværende Slotsgade (regnet fra Nørrebrogade), men langt tilbagetrukken fra Gadelinien og med en Have foran, laa en lang, stor Bygning omtrent i samme Stil som de øvrige Blaagaardske Bygninger, omend noget tarveligere. Efter dens Udseende at dømme, kunde man tænke sig, enten at den har været en Økonomi- eller Funktionær-Bolig eller en til Beboelse