294546170

indrettet Fabrikbygning (36 Litra I); den eiedes af Boghandler G. Steen, der vistnok ogsaa havde sin Bolig her lige til sin Død 1861. Blandt Husets mange Beboere mindes jeg bl. A. to Jomfruer Schouw, Søstre til Naturforskeren og Politikeren J. F. Schouw; ligeledes en Overlærer Lund ved Metropolitan- skolen, en høi mager, melankolsk Mand. Bagved Steens Vaaningshus og adskilt fra dette ved en bred Gaardsplads, laa og ligger endnu (i 1894) en ligesaa lang meget lav Byg­ ning, beboet af fattige Smaafamilier; dens Bagside vendte ud imod „Gyden", det nuværende Nørrebrostræde. Endvidere eiede Boghandler Steen Nr. 36 Litra G, nuværende Nørrebro- gade Nr. 43—45; det var den Gang en lav Bygning, svarende i Blaagaardsanlæget til min Faders Eiendom og dannende i Forening med de forud beskrevne Bygninger en regelmæssig Firkant. Huset havde kun én Etage, med en Række Kvist­ vinduer i Taget og senere en lille tilbygget Tag-Etage. Her boede i min Barndom bl. A. den bekjendte Blomstermaler Camradt. Paa den nordre Side af det ovenfor omtalte Nørre­ brostræde laa Parcellen Nr. 36 Litra G. med Bygning ud til Nørrebrogade (nuv. Nr. 49) og 36 Litra K. (Have). Disse to Parceller eiedes af min Morfader, Voxdugsfabrikør J. A. Schorn. Han havde erhvervet denne Eiendom længe før Udparcelle­ ringen i 1826 fandt Sted; muligvis var han blandt dem, der kjøbte Grunde af de omtalte Adjutanter hos Frederik den Sjette; ialfald boede han her og havde sin Fabrik allerede i 1815. Det var en meget tarvelig Bygning, bestaaende af Stue og første Sal, og havde intet med selve Blaagaards Lystgaard at gjøre, uden forsaavidt den laa paa det Blaagaardske Terræn, maaske har den hørt til de omtalte Fabrikvirksomheder. Eiendommen strakte sig til en Linie, som man kan tænke sig dragen fra Baggesensgade til Bangertsgade. I denne Eiendom, der indtil Begyndelsen af Firserne var i den Schornske Families Eie, flyttede mine Forældre ind i 1818 som Nygifte, og her fødtes fire Sønner, af hvilke jeg er den yngste. I dens Gaards­ plads fandtes en ganske lille Murstensbygning med en ind­ muret Kjedel og Fyrsted. Om den var opført af min Morfader til Voxdugsfabriken, eller om den var en Rest af den Farve- mølle, der bl. A. siges at have været anlagt i Blaagaards- terrænet, skal jeg lade være usagt; mine Erindringer gaa

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker