294546170

Træskomagere, en tarvelig Snedker etc., men at anskaffe sig et Par Sko, f o r f ær d i g e d e paa Nørrebro, kunde ikke godt falde et nogenlunde normalt Menneske ind. Og som det gik med Skotøi, saaledes med Klæder, Damepynt og andre Nytte- og Luxusgjenstande. —Nei, Nørrebro var en idyllisk lille Afkrog af Verden '), levende sit eget Liv, hedensk, for saa vidt den hverken havde Kirker eller Præster2), men sin Sognekirke (Trinitatis) indenfor Voldene; og dog saa fredelig og idyllisk. Dens Regjeringsform var uindskrænket monarkisk under en let overkommelig Styrelse af ovennævnte Politiassistent, under hvis milde Scepter ogsaa Østerbro henhørte. Til Bistand havde han, saavidt jeg mindes, en Gadekommissær, to Betjente og to å tre Natvægtere, iførte lange mørkeblaa Klædeskapper med Kong Frederik den Sjettes Navnechiffer paa Brystet, Kabuds paa Hovedet og udrustede med Vægter­ pibe og Morgenstjerne; de tillod Befolkningen trygt at sove de Retfærdiges Søvn, for saa vidt da ikke den skingrende Vægterpibe, ledsaget af det uhyggelige Raab: Brand, Brand, Brand! meldte Ildebrand, eller kaldte Kolleger til Hjælp, for paa en Stige at transportere en drukken Mand eller Kjærling til „Hullet1*. Den ene Dag gik som den anden, uden anden Afvexling end den en usædvanlig stor Begravelse („et stort Lig“) kunde bringe. Ligtogene vare dengang paa en Maade høitideligere, idet Følget, som oftest tilfods og i langsom Takt, iførte lange sonte Sørgekapper, fulgte umiddelbart efter Ligvognen med Kisten, der ikke som nu var overlæsset med og helt skjult af Kranse, men i sin tarvelige, sorte Skikkelse, prydet af en eller et Par Kranse fra de Allernærmeste, talte langt alvor­ ligere til os om Dødens Gru. Ikke sjældent var Ligtoget ledsaget af et Musikkorps med blæsende Instrumenter, der da gik i Spidsen. Af egentlige Forlystelser kjendtes ingen paa Nørrebro; Petolettis Theater var brændt i Begyndelsen af Trediverne* i 2 *) Indbyggerantallet paa Nørrebro var ved Folketællingen 1810 ca. 800, i 1890 83,000. 2) Forst i Halvtredserne lykkedes det ved private Sammenskud og ener­ giske Nerrebro-Folks Bestræbelser, i hvilke min Fader tog virksom Del, samt ved Kollekter hele Landet over, at faa St. Johannes Kirken reist.