294546170

Bleg, d. v. s. for at bleges i Solen og hærdes af Natteduggen, og hvor travle Piger og Karle tumlede med de mægtige Lærreds­ ruller? Naar saa Aftenen kom, og Maanen med sit tryllende Halvlys gav det Hele et mystisk Præg, naar de af forbillende Skyer kastede vexlende Skygger vakte et spøgelsesagtigt Liv i det hvide Lærred, og naar de underlige melankolske Toner, som Vægterne paa Blegen gav til Bedste paa deres Kohorn for at skræmme Tyvene, klang ud over Søen, og som i Nat­ tens Stilhed kunde høres i vide Kredse, skabtes en Stemning, som endnu, to Mcnneskealdere efter, er levende hos mig. Hvor hemmelighedsfuldt var ikke det Hele, og hvor prægede det sig ikke i Barnets Bevidsthed og Erindring, saa at en Tone, en Gjenklang, der minder om hin, som ved et Trylle­ slag vækker det Hele til Liv i Erindringen. Af Bygninger saa man kun ganske enkelte, men de vare ogsaa iøjnefaldende. Der var saaledes en høi Bygning med Træluger i Stedet for Vinduer, hvis røde firsidede Tag løb op i en Spids med Fløi- stang; det var et Tørrehus ved Feilbergs Voxfabrik, og længere mod Øst, lige ud til Søen, en stor, statelig Bygning, gul af Farve, med flade, sirlige, hvide Piller med smukke Kapitæler og blaat Tag. Det var Manchesterfabriken (Bomuldsfabriken), der stod indtil for faa Aar siden (Sortedamsdossering Nr. 85). Som et ægte Nørrebros Barn, som født og opdragen dér, har jeg fulgt denne Forstads Liv og Omskiftelser med levende, ofte verpodblandet Interesse; naar Øxen med sit dumpe Slag ramte de gamle Lindetræers Stammer, hvis løvrige Kroner havde givet mine Bedsteforældre, Forældre og mig Skygge og Svaling, da gav det Gjenlyd i mit Hjerte, med hvert gammelt IIus, der sank i Grus for at give Plads for et nyt, bedre, solidere og elegantere, svandt der et synligt Minde, om jeg end naturligvis maa indrømme, at store Fremskridt og mange Goder ere vundne. — Derfor har jeg nu, da saa godt som alle synlige Minder om hine Tider ere svundne, optegnet, hvad jeg kan huske om Nørrebro, om ikke af anden Grund, saa dog for ved Syslen med disse Erindringer at styrke og op­ friske dem og med dem Minderne om mit Barndomshjem. Forskjellige venlige Opfordringer til at gjøre Offentligheden bekjendt med dem, have givet mig Mod til at lade dem trykke i den maaske forfængelige Tro, at de ogsaa kunne have Inter