294546170

turde dog muligvis være en „Saga blott". Hvor ønskede jeg ikke at opleve den Begivenhed at se Porten lukket, at se disse mægtige, rødmalede, jernbeslagne Døre, som til daglig­ dags vare dreiede ind i Hvælvingen ved begge Ender, virke­ ligt lukkede, og Ønsket blev opfyldt. Den 3die Decbr. 1839 en kold Vintermorgen, kaldte vor Skoles Forstanderx) os Drenge sammen paa Legepladsen. „Kong Frederik den Sjette er død; der er ingen Skole i Dag, gaa roligt hjem," lød det; og underligt bevægede i Følelsen af at der var sket noget Verdenshistorisk, at vi havde oplevet en mærkelig Begivenhed, men tillige i en behagelig Bevidsthed om at have tjent en Fridag1, gik vi — om just ikke ganske roligt — hjem; en Fridag er jo dog altid en Fridag. Og se, nu var det Mærke­ lige sket, Porten var lukket, virkelig lukket, og der var ikke Tale om at komme hjem; niaaske ikke en Gang til Middag, maaske ikke før Aften, og vi kom heller ikke hjem før sent paa Dagen; Porten aabnedes for Resten Kl. 5 Eftmdg. Men der var jo ogsaa nok at se og opleve overalt den Dag, thi Garniso­ nens Tropper, Borgervæbningen, Studenterkorpset og Livjægerne skulde tages i Ed til den nye Konge i Kasernegaarde og paa Allarmpladser; atter noget Nyt og Eventyrligt, der passende kunde tages i Øiesyn i det ufrivillige og dog saa kjærkornne Exil fra Hjemmét; men dog først og fremmest den nye Konges „Udraabning" paa Amalienborg Kl. 12. „Kong F r e d e r i k den S j e t t e er død, længe l eve Kong Ch r i s t i a n d en Ottencfe!", udraabte den gamle hvidhaarede Geheimestats- minister, Grev Otto Moltke, tre Gange, og Raabet gjentoges nede paa Pladsen af en ridende Herold, ligeledes tre Gange, hvorefter fulgte Fanfarer af Trompeter og Pauker. Derefter fremtraadte den statelige, nye, smukke Kongeskikkelse, mod­ tagen af Hurraraab; men paa den anden Side Amalienborg Plads laa i Kongeborgen, bag de nedrullede hvide Gardiner, den afsjælede Konges blege lille Skikkelse i den tarvelige Feltseng, og ved hans Dødsleie rakte, saaledes fortaltes det, de to Kvinder hinanden Haanden, der i Livet begge havde staaet ham saa nær, Landets Dronning, Maria Sophie Frede­ rikke og — Fru Dannemand!

l) Dr. N. B. Kr a ru p , Christiansliavns Borgerdydskole.