KirkeOgSkolelivIGamleDage

FO RO RD D e t var kun naturligt, at de snævre og smaaU skaarne Forhold, hvorunder vore Forfædre levede i det gamle København baade indadtil og udadtil, ogsaa maatte sætte deres Præg paa det aandelige Livs Omraade. Og her var det jo ganske rimeligt, at Gejstligheden, der sad inde med hele sin Tids Kultur, havde Førerskabet, — et Førerskab, som be * gyndte i Skolen, hvor man som tænkende Væsen gjorde sin Entre i Aandens Verden, som fortsattes i Kirken, hvor man fø r og efter Gudstjenesten drøfi tede politiske og aandelige Spørgsmaal, og som endte paa Kirkegaarden, hvor dette Livs større eller mindre Herlighed forsvandt under de Efterlevendes oprigtige eller nysgerrige Deltagelse. Overalt var det Præsten, som skulde tage Vare paa Sjælelivet, og a f hans Tro og Nidkærhed a f hang mange Menneskers aandelige Ve og Vel- Fortællinger fr a Livet i Skole, i Kirke og paa Kirke= gaard er derfor samtidig Spejlbilleder a f Befolknin* gens hele Iævemaade og Virke og knyttet sammen ved et fælles, uløseligt Baand. Det er da paa en Maade en Række smaa Kul= turbilleder og Interiører fra dette Milieu, je g i disse fordringsløse Krøniker har forsøgt at give. Forf.