KirkeOgSkolelivIGamleDage

HELL IG GE IST KIRKE I.

sin a vign o n sk e Landflygtighed sad P a ven , nedtrykt og græmmet. Politiske Intriger og umættelig Herskesyge og Ærgerrighed havde lid t efter lidt sneget sig ind paa de Steder, hvor man havde Ret til at vente, at kun den rene Gudsfrygt skulde sidde i Højsædet, og havde nu bragt det saavidt, at al Pavens verdslige Magt tru* ede med at ødelægges. To Mænd, der hver for sig kaldte sig for Guds rette Statholder her paa Jor* den, forkætrede og banlyste hinanden en Tidlang og vogtede med Skinsyge paa hinandens Færd. Hver især søgte at faa størst Indflydelse ved Hofferne i Europa, og selv den mindste Fyrste var ikke for ringe, naar det gjaldt at faa ham over paa sin Side. D et var da forstaaeligt, at man ved Pavehoffet i Avignon med største Glæde modtog Efterretning gen om, at Kongen af Danmark, V a ld em a r A ttev= d a g , efter at have overværet sin Halvkusine, Elisa* beth af W o lgast’ Bryllup med Kejser Karl IV i Krakow, vilde aflægge Hans Hellighed et Hyldest* besøg. Kong Valdemar stod dengang — det var i * V interen 1363—64 —paa Hø jdepunktet af sin Magt. Uden smaaligt Hensyn til Lov og Ret, til Ære og Værdighed havde han bemægtiget sig Nordens 9