KirkeOgSkolelivIGamleDage

Takkegudstjeneste efter Gotlands Erobring. Og Kongen saa for sine Øjne den statelige Kirke med de slebne Marmorpiller og det stolt knejsende Taarn. De Forhaabninger, han dengang havde knyt# tet til hin tvivlsomme krigeriske Bedrift, havde vist sig ikke at slaa til, og han kom nu pludselig i Tanker om, han paa en eller anden Maade havde krænket Helligaanden. Hvis dette var Tilfældet, maatte der gøres Bod, og det snarest. Han betroede sine Tvivl til den gejstlige, der betragtede ham med spændt Interesse. Denne gav ham Ret og foreslog, at det Kloster, han nu havde Tilladelse til at bygge, blev indviet til den Hellige Aand som et Sonoffer. Kongen fulgte Vinket, og paa den Maade lag# des den første G rund til H e llig a a n d s K irk e n i Kø# benhavn. Ingen af dem saa, at det intet nytter at rejse en udvortes Kirkebygning, naar man ikke først i sit Indre har bygget et Tempel til Guds Ære. Allerede under E rik M e n v e d havde Biskoppen af Roskilde J o h a n n e s K r a g i Aaret 1296 ladet op# føre et saakaldet Helligaandshus i København. Det var et Slags Lemmehospital til Optagelse af svage# lige og fattige Mennesker, som ikke selv kunde skaffe sig det fornødne Underhold. T il at pleje dem var der ansat en Slags Sygepassere — som oftest Munke —, men i hvert Tilfælde Folk, der ingen forudgaaende Uddannelse havde paa dette Omraa# de. Sygepleje var jo en af Munkenes væsentligste Opgaver, og man hører da ogsaa rund t omkring fra, hvor fortrinlig de mange Steder skilte sig fra 12