KirkeOgSkolelivIGamleDage

indviet Jo rd —vel ikke i Oxernes Familiebegravelse i »Vor Frue«, men paa Helligaands Kirkegaard. — Christian II var atter i Danmark. Man havde faaet nok af hans svigefulde, troløse Politik og ja* get ham bort fra alle hans Lande; men alligevel var han kommet tilbage o g f havde efter et fuld* stændig mislykket Togt overgivet sig til sin Far* broders Naade. Han opholdt sig ude paa et Skib paa Københavns Red og ventede kun paa Tilla* delse til at gaa i Land. Imedens var der stor Raadslagning i Helligaands* huset. F re d e rik I o g hans betroede Mænd — først og fremmest Biskop Knud Gyldenstjerne — sad sammen med en Del lybske Raadsherrer og drøf* tede Stillingen. Skulde man holde sit Løfte om frit Lejde til en Konge, for hvem et Løftes Hellighed var ganske ukendt —og hertil raadede Lybekkerne — eller skulde man uden videre, som Rigsraaderne ønskede, bryde det og straks sende Christian II videre uden at lade ham komme i Land i København. Herover stredes man længe, og Helligaandshusets gamle, ærværdige Vægge gav Genlyd af de høje Herrers til T ider støjende Tale og djærve Slag i Bordet. Frederik I svingede hid og did, i hvert Fald tilsyneladende, for i Virkeligheden var han alt for bange for at lade Christian II mødes med de københavnske Borgere, medens han paa den an* den Side nødig vilde fornærme de lybske Herrer alt for meget. Efter 5 Timers Forhandlinger afbrød han endelig Mødet, og hans Brodersøns Skæbne var afgjort: i et livsvarigt Fængsel skulde han angre sine Forbrydelser. Men Lybækkerne forlode i stor Vrede Mødesalen og svor i deres stille Sind, at