KirkeOgSkolelivIGamleDage

efter Pestens Ophør som en Slags Vartpenge, ind* til der var skaffet dem anden »Vocation«. For en en* kelts Vedkommende, H r. M ikkel Matthiesen, varede dette i hele 3 Aar, indtil det endelig lykkedes at skaffe ham et lille Kald i Norge. W ismarkirkegaarden var egentlig en privat Have, til hvilken man kom ind gennem en Port i Gammel Mønt. Da den nye Assistentskirkegaard paa Nørre* bro indviedes et helt Aarhundrede senere, blev den nedlagt og blev kort efter køb t af Bødker J o h a n A d * ler , Fader til ChristianV III’s Kabinetssekretær a f sam* me Navn. Paa Assistentskirkegaarden fik Helliggeist Kirke* gaard, i Lighed med Byens øvrige Sogne, en særlig Afdeling, og det første Lig nedlagdes her 1767 (Stald* karl K n u d Q u a len s ). Under Belejringen i 1807 blev det atter midlertidig tilladt at jorde Ligene paa de gamle Kirkegaarde, men kort efter udstedtes et al* mindeligt Forbud (det endelige Forbud kom dog først i 1851), og Assistentskirkegaarden, hvor der hidtil for Størstedelen kun var begravet Fattiglig, fik nu Søg* ning fra alle Stænder. Derimod vedblev man at oprejse M indetavler paa den gamle Kirkegaard eller paa Kirkens M u r for mere kendte afdøde, selv om deres Lig var blevet bisat an* dre Steder. Endnu saa sent som i 1865 indsattes der saaledes i Kirkemuren en Plade til M inde om Kam* merherre J . G . L in d e , hvis Forfædre i 4. Led havde været Kasserere i Zahlkammeret. Langs hele den østlige Side af Helliggeist Kirke* gaard (nuværende Niels Hemmingsensgade) laa en Række smaa Huse, de saakaldte » S ten b o d e r« , ialt 27, hvoraf de 20 var anbragt fra H jø rnet af Kokkegade 22