292084846 400 dpi

Danmarks herreds-, by- og birkevåben er et samlerobjekt, der er overkommeligt, der skærper iagttagelsesevnen, farve- og ordenssansen, annimerer til at søge yderligere oplysning og derfor indirekte uddyber kendskabet til Danmarks historie og geografi. Danmarks herreds- by- og birkevåben er en nøjagtig gengivelse af de gamle laksegl, der opbevares bl. a. i rigsarkivet og i landsarkivet og stammer fra den tid, da vort fædreland var inddelt i herreder og birke. En samling som intet andet land kan opvise magen til, men medens byerne (købstæderne) endnu fører disse gamle vå­ benmærker, er herreds- og birkevåbnene helt gået af brug, og det er disse i ca. 250 år glemte men interessante og meget ejendommelige våbenmærker, der nu skal frem i lyset. Disse mærkers oprindelse går meget langt tilbage, der findes endnu herredssigneter, der utvivl­ somt skriver sig fra det 14. århundrede eller før, selvom de fleste herredsvåben synes at være op­ stået i det 15. århundrede. Våbenmærkerne giver også et indblik i heraldiken, læren om skjoldmærker. Denne betragtes almindeligvis her i Danmark som en forældet videnskab, der uden skade kunne lægges på hyl­ den sammen med guldmageri, stjernetyderi og andre af middelalderens sorte kunster. Denne ind­ stilling hidrører sikkert fra den almindelige tro, at brugen af våbenmærker var og er en af adelen forbeholdt rettighed, som er alle andre uvedkommende, men dette er en misforståelse. — Igennem hele middelalderen og den senere tid havde gejstlighed, borgere og bønder ikke blot slut­ tet sig sammen i samfund (by-, herreds-, kirke- og klostervåben), men de havde også enkeltvis samme ret som adelen til at betjene sig af de heraldiske emblemer, en ret der også særligt for de personlige våbenmærkers vedkommende uanfægtet udøvedes og endnu udøves den dag i dag. Da beseglingen af breve og aktstykker med skrivekunstens almindelige udbredelse tabte en stor del af sin betydning, bortfaldt også nødvendigheden af at have en personlig signet, ligesom de faste slægtsnavne tildels overflødiggjorde brugen af særskilte slægtsvåben, men derfor døde heraldiken ikke, den træder os tværtimod lyslevende imøde overalt og ved alle lejligheder: Lande, fyrster, provinser, byer, for ikke at nævne de adelige og utallige borgerlige slægter, der endnu fører våbenmærke ikke blot som seglmærker men også som bomærker på bygninger, skibe, møn­ ter, værdipapirer, faner, emblemer o. s. v. Om selve udformningen og tydningen af våbenmærket udviklede der sig efterhånden en hel videnskab, som tidligst blev sat i system i Frankrig og i Tyskland, hvorfra det spredte sig til alle andre landes heraldik. Mange af herredsvåbnene forestiller kendte lokale bygninger (kirke, slot etc.), andre mærker, særlig de der stammer fra den katolske tid, har billeder af Jomfru Maria eller en eller anden helgen med særlig tilknytning til det pågældende herred, medens andre er påført forskellige figu­ rer, der skal symbolisere navn, beliggenhed eller erhverv. Herredsinddelingen afgiver et stærkt vidnesbyrd om, hvilket ensartet og samlet hele Danmark siden Valdemar Atterdag’s tid har været. Der er derfor udarbejdet et album til indklæbning af samtlige udgivne våbenmærker på en sådan måde ,at man, når albummet er fyldt, faktisk har Danmarks administrative inddeling i en nøddeskal inddelt i amter, købstæder, herreder og sogne. Danmark er et lille land strakt fra nord til syd, men det har en historisk baggrund, som vi ikke må glemme. En påmindelse herom er: Danmarks herreds- by- og birkevåben. Aage Briinner

Pjece

.i )1/P>