UndersøgelseAfBelysningsvæsenetsAdministrationsforhold

10

aflæse disse Maalere samt eventuelt tømme Automatmaale- rens Pengekasse. Dette Forslag kan Kommissionen tiltræde under Forudsætning af, at Forseglingen af Elektricitets- maalerne kan ske paa samme ligesaa bekvemme Maade som nu. Kommissionen har overvejet Spørgsmaalet om at hen­ lægge Inkassatorerne under Meterkontoret. Ved en saadan Forlæggelse vilde der opstaa en Besparelse, idet Mellem­ regnskabet mellem Meterkontoret og Kassererkontoret ved­ rørende Kegningerne vilde falde bort. Der kunde næppe indvendes noget væsentlig mod, at Inkassatorerne, der i dette Tilfælde maatte kvittere Regningerne, sorterede under det Kontor, der udskrev Regningerne, om end den nu­ værende Ordning, at en af Meterkontoret uafhængig Kas­ serer kvitterer Regningerne, er nok saa betryggende. Meter- kontoret er imidlertid allerede nu saa stort, at man ikke uden Nødvendighed bør henlægge Inkassationsforretninger under det, og man anser det tilmed for sandsynligt, at den Besparelse, der kunde ventes, vil blive kompenseret ved Mer­ udgifter til Inkassatorer. Sagførerregnskabet foreslaas henlagt til Meterkontoret. Forretningsgangen tænkes ordnet paa følgende Maade: Kassererkontoret tilbageleverer Regningerne til Meterkon­ toret, naar først Distrikts- og derefter Restance-Inkassa- toren har maattet opgive Inkassationen. Regningsbeløbet udgaar da af Kassererens Tilsvar. Meterkontoret sender ikke alle Restancer til Inkassation ved Sagfører, men skønner i de enkelte Tilfælde over, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at forsøge retslig Inkassation. Naar ogsaa Sagføreren maa opgive at faa Beløbet inddrevet, og Fordringen derfor maa slettes, returneres Regningerne til Meterkontoret. Arbejdet ved Sagførerregnskabet kræver 2 Mand. Frederiksberg Kommune benytter ikke Sagfører til Inkassation af Restancer, men afgiver de paagældende Elektricitetsregninger direkte til Fogden, der foretager Ud­ pantning uden forudgaaende Dom (jfr. Udpantningsloven af 29. Marts 1873 § 1 , Nr. 3).