591948776 400 dpi OK

Borgmester Christen Albertsens ejendom var sammenbygget med en gaard, der kaldtes »Solen«, hvis gavl vendte ud til Store Færgestræde, og dens genbo paa Højbrostrædes modsatte side var, som v. Wijcks stik ogsaa viser, en stor grundmuret købmandsgaard, der laa paa Det kgl. octr. alm. Brandassurance Compagnis nuværende plads paa hjørnet af Gammel­ strand. Dens historie frembyder imidlertid ikke særlig interessante træk - i hvert fald ikke i sammenligning med det store hus, der laa paa hjørnet af Læderstræde. 1 1475 skødedes dette af hr. Erich Otthessøn Rosenkrantz paa hans faders og egne vegne til Helligaands Kloster mod at dette lod afholde en daglig sjælemesse og to aarlige »begængelser«. Gaarden blev dog fortsat beboet af slægten, indtil den i 1617 erhvervedes af Ellen Marsvin til Ellens­ borg, det nuværende Holckenhavn ved Nyborg, som fire aar efter solgte den til kronen. Den indrettedes derefter til herberg, hvis indehaver for­ pligtede sig til «baade tidlig og sildig at tage imod hvis fremmede hid kom­ me, det være sig høje eller nedrige standspersoner, eftersom logementet kan taale og han kan logere, og dem, enhver efter sin stand og vilkaar for en billig betaling traktere og medfare, det bedste han kan og tiden og lejligheden, det kan give, og sig tilbørligen imod dem forholde og sit folk samme lade g ø r e ....« . Som værtshus og herberg kan den imidlertid kun være blevet benyttet ganske faa aar, for i 1626 da den blev solgt, tilhørte den Hans Ulrich Gylden­ løve. Ogsaa i Store Færgestræde boede ansete folk, men som helhed betragtet har denne gade dog næppe været saa velanskreven som Højbrostræde. Paa hjørnet ud til Stranden laa det store hus, som Thurah har afbildet i »Haf- nia Hodierna«. Det var en fornem tre stokværk høj renæssancegaard med to karnapper paa første sal og med to svungne sandstensprydede og skulp­ turudsmykkede gavle. Den kaldtes, fortæller han, »Steenboks Gaard, hvil­ ket navn den allene i de nyere tider har faaet af den bekiendte svenske general Steenbock, der i sidste krig (d.v.s. Den store nordiske krig) blev fangen, og i dette huus en tidlang boede. Tilforn blev den kaldet Marswins Gaard, og er og ventelig af denne adelige familie bygget, siden dens vaaben findes over det store smukke portal for indkiørsels-porten. Gaarden er stor-fortsætter h an -o g af særdeeles anseelse, dog efter gamle tiders maade og smag, opbygget, med meget bildthuggerie, mange steen-billeder, og andre ziirater, samt et med kobber tekket taarn prydet. Nu beboes den -

33

Made with