591948776 400 dpi OK

katastrofe forsynedes det fireetages hus med et overrislingsanlæg. I 75 aar havde trykkeriet og forlaget derefter til huse i denne bygning, indtil ud­ viklingen nødvendiggjorde dets flytning til Gammelholm. Ogsaa genbohuset mellem Læderstræde og Amagertorv var fra første færd opført i nyklassisk stil. Dets nuværende udseende hidrører nemlig fra en ombygning i 1854 under arkitekten H. Chr. Tybjergs ledelse. Pladsens øvrige bebyggelse har derimod ikke ændret sig synderligt. De enkelte huse vidner stadig alle i højere eller mindre grad om den indflydel­ se, Harsdorff udøvede paa sine elever. Det gælder ikke mindst vekselerer­ firmaet R. Henriques juniors ejendom nr. 9, der egentlig er en gammel bagergaard, og de to ejendomme nr. 19 og nr. 21, som Hallander opførte. Særlig karakteristisk er den sidste - det store pilasterhus paa hjørnet af Fortunstræde, der som nævnt ligger paa samme sted som »Stenbukkens Gaard«, af hvis mure der skjuler sig rester under det gule pudslag. Som noget dengang helt nyt indrettedes der ved opførelsen butikker i plan med jorden og ikke, som det var almindeligt, i kælderen, og over dem an­ bragtes »de skjønneste lygter i Kjøbenhavn«. Fra 1863 til 1916 tilhørte gaarden Carl Ploug og hans efterkommere, og blandt dens beboere har ikke blot været Frederik VI’s livlæge, etatsraad I. D. Brandis og Carl Ploug selv, men ogsaa familien Melchior, hos hvem H. C. Andersen havde sit andet hjem, og paa hvis landsted »Rolighed« paa Østerbro han døde 1875. Trods de smukke og herskabelige huse, som gav Højbroplads en værdig indramning, blev det dog ingensinde det stille og fornemme torv, som Rawert havde tænkt sig, men midtpunkt for et broget folkeliv. Torve­ handelen florerede livligt, ved vandpumperne mødtes kvarterets tjeneste­ piger og udvekslede nyheder om deres herskaber, og paa hjørnet af Læder­ stræde solgte jøderne piskebaand, galan’terisager og hvidevarer. Pladsen var iøvrigt fyldt med boder og rullende butikker, som magistraten udlejede til slagtere, amagerkoner og bissekræmmere. »Naar man onsdag eller lør­ dag kommer her - fortælles det - skulle man tro, at man var i Paris eller London, ikke i Kjøbenhavn«. Senere hen kom torvehandelen ind under mere ordnede former. Dog er det vel tvivlsomt, om de, der havde forestillet sig pladsen rolig og stille, følte sig trøstet ved, at der ikke som paa Gammeltorv »sad værdige Valby- koner med deres nedhængende blommererede kyser og falbød deres fjerkræ«, eller bønder og slagtere der solgte kød »fra aabne vogne eller

56