591948776 400 dpi OK

skidenfærdige kludetelte«, men at Højbroplads med »de kønne amager­ koner med deres grøntsager« frembød »det tækkeligste syn«, selv om de ikke var nær saa morsomme som »de højrøstede fiskerkællinger ved Gam­ melstrand«. Der var dog enkelte med »Foreningen til Hovedstadens For­ skønnelse« i spidsen, der ønskede den bedre kaar og kunstnerisk udsmyk­ ket. I den forbindelse foreslog arkitekten Martin Nyrop i 1888 at indrette Højbroplads og Amagertorv til et stort blomstertorv grupperet omkring en dekorativ fontæne med afløb i et stort bassin. Ideen kom ikke længere end til papiret, men til gengæld opstilledes paa Amagertorv i 1894 maleren Edvard Petersens berømte - eller rettere berygtede - springvand med bil­ ledhuggeren Vilhelm Bissens storke, og i 1902 blev Absalons rytterstatue rejst paa Højbroplads - paa det sted hvor magistratens æreport ved Christian IX ’s guldbryllup havde staaet ti aar tidligere. Det var den kendte bankdirektør Axel Heide, der havde taget initiativet til dens udførelse, og medens selve statuen er modelleret af Vilhelm Bissen, skyldes soklen Martin Nyrop. Den er forsynet med en frise, der symboli­ serer Øresund, og et relief med et kors og to nøgler, som dels hentyder til Absalons gejstlige værdighed, dels til byens og borgens anlæg. »Han var modig, snild og fremsynet, en ynder af lærdom, med ren vilje Danmarks trofaste søn« lyder indskriften langs dens øvre kant. Heides tanke med at opstille Absalon netop paa dette sted, hvor han ofte havde færdes, var i sig selv meget smuk, men desværre er det kun i ringe grad lykkes Bissen at give et fuldtonende indtryk af hans personlighed. Ganske vist sprænger han som en vældig kriger af sted paa sin hest, men alligevel virker statuen flov, idet den mangler den indre spænding, som Absalon maa have været i besiddelse af. I hans skygge sidder amagerkonerne omgivet af deres rige blomsterpragt, og de har næppe været særlig begejstrede, da firmaet Holbech i 1934 under opførelsen a f dets nye ejendom paa hjørnet af Østergade og Købmagergade indrettede en midlertidig salgshal paa Højbroplads. Efter dens nedrivning indtog de dog atter deres gamle stadepladser, og ligesom fiskerkonerne ved Gammelstrand blev de nu igen en integrerende del af bybilledet, og selv om et stykke af Højbroplads og det gamle fisketorv i vore dage er udlagt til par­ keringsplads, vil de forhaabentlig aldrig nogensinde helt forsvinde. For turismen har de deres store betydning, men hvad vigtigere er, københavner­ ne selv vil meget nødig undvære dette hyggelige indslag af gammelt køben­

57