KøbenhavnsHavnsUdvikling

SKUD EHAVNEN

89

SKUDEHAVNEN

V ed Anlæget a f 10 m Bassinet, hvorved der lagdes Be ­ slag paa det dækkede Farvand »Sundkrogen«, maatte man som første Arbejde udføre et nyt Dækværk paa Nord­ siden til Beskyttelse mod den aabne Sø, og man valgte at udføre dette som en ny Dækmole, rykket 400 m udenfor 10 m Bassinets Landomraade, hvorved der skabtes en ny Sund­ krog, »Skudehavnen« kaldet, med oprindelige Vanddybder paa ca. 4 m. D er blev her tilvejebragt nyt dækket Farvand til Opankring for Smaaskibe og givet Plads til alle de mange smaa Virksomheder og Anlæg, som blev hjemløse ved Sund- krogens Opfyldning: Baadebyggerier, Baadebroer, Fiskebo­ der, Sportsanlæg, Badeanstalter m. m., det er saadanne Anlæg, der er knyttet til Vandet, og som altid lindes paa en stor Havns ydre Arealer, og som det ikke er let at slippe a f med. Ved Anlæget a f Skudehavnens nordre Mole skabtes der ogsaa for flere A ar gunstig Tippeplads 1 dækket Farvand for Havne­ væsenets Selvlosserpramme med god Fyld, som ellers er hen­ vist til den fjernere Tippeplads i Sundet. Ved Udførelsen i Sommeren 1919 a f Skudehavnens nordre Indfatningsvæg, et Bolværk som maatte rammes i den gode Aarstid, før det store Arbejde for 10 m Bassinet kunde paabegyndes, viste det sig allerede vanskeligt for Tømrer­ mesteren at faa Tømrere, som der hele Landet over var E fter­ spørgsel efter, og hvis Lønkrav efterhaanden steg til ukendte Højder. Kun efter at der var sikret Tømrersvendene i deres Akkordsatser en Timefortjeneste af Kr. 8,00, lykkedes det endelig Tømrermesteren at faa Arbejdet i Gang. Det var en Optakt til de mange senere Prisforhøjelser paa andre Om- raader, der førte til Standsningen a f 10 m Bassin-Arbejdet. Skudehavnen blev snart i mange Henseender nyttig for Havnevæsenet. Allerede i 1921 blev det nordvestlige Hjørne indtaget til Benzinanlæg med den sig dertil knyttede Benzin­ havn, som foran er nærmere omtalt. Efterhaanden voksede den nordre Mole i Bredde ved sta-