KøbenhavnsHavnsUdvikling

KØBENHAVNS HAVN

1 0 2

debro en Spærring Sted V2 Time Morgen og Aften, naar Arbejderne skulde passere fra Byen over til Værftet og til­ bage. Denne Anordning, hvorved Indsejlingen til Havnen 2 Gange omDagen blev afbrudt, var til stor Gene og Forar­ gelse for Skibsfarten og ophørte paa Havnevæsenets Initiativ i 1924, og 1 Stedet for etableredes en Færgefart med en Mo­ torfærge, til hvis Drift Havnevæsenet aarlig for et længere Tidsrum giver et Tilskud. Samtidig med denne Ordning ud­ videdes Bomløbets Bredde fra 4° m til 62 m ved Afkortning af østre Brohoved. Ved Toldbodens Bolværkers Overtagelse af Havnevæsenet i i 865 overgik somnævnt ogsaa Bombroen til Havnevæsenet, somstraks derefter lod Broen bygge om til dens nuværende Skikkelse. Bombroen staar endnu som en Levning fra For­ tiden, og da den er meget gammel, og Træværket stærkt med­ taget af Raad, kan der ikke gaamange Aar, før der ogsaa her maa skrides til en Nyordning. En Fjernelse af Broen, som 1 Konstruktion og Udseende hører til de svundne Tider, har ofte været paa Tale, menKontrollenmed de passerende Skibe har man ikke gerne villet undvære her, ligesomman ogsaa har frygtet for at fjerne Broen, som giver noget Læ for Skibene ved Søndre Toldbod under nordlige Vinde. REVSHALEØEN U nder de a f Havnevæsenet 1 i 865 —80 foretagne store U d ­ dybninger a f Havneløbet ude fra Inderreden og til G a s ­ værket Syd for Langebro, hvorved der opgravedes 1,8 M ill. m;! Fy ld , anvendtes en stor Del a f Fylden til Opfyldning a f R ev s­ haleøens søndre Del paa den saakaldte Revshalegrund, og Resten a f Øen opfyldtes 1882 —89 med Fyld , opgravet paa Inderredens Vestside. Dette store Landvindingsarbejde tog jo selvsagt sin Tid, da den a f Havnevæsenets Uddybnings- maskiner opgravede F y ld skulde oplosses fra Prammene ved Haandkraft (af de saakaldte Lossere, en Kategori, som nu