KøbenhavnsHavnsUdvikling

l 5 2

KØ B E NHAVN S HAVN

ningens, saaledes byggede Selskabet i 1867 —69 Knippelsbro, baade Piller og Overbygning. I 1872 flyttedes Skibsværftet til Revshaleøen, og Selskabet erhvervede Grundene paa T y ­ ske Plads. I 1894 byggedes Tørdokken paa Revshaleøen, og i 1909 anskaffedes sammesteds Flydedokken paa n . 5 oo Tons, som senere udvidedes til i 3 . 6 oo Tons og suppleredes med en 8.000 Tons Flydedok. Selskabet kastede sig navnlig over Bygningen a f Diesel­ motorer til Skibsbrug, og i 1912 udgik fra Værftet det første store Dieselmotor-Skib paa Bestilling a f »Det østasiatiske Kompagni«, og derefter fulgte en Række Nybygninger med Dieselmotorer til 0 . K . og andre Rederier. I 1922 erhvervede Selskabet en større Grund paa Tegl­ holmen og anlagde paa denne et stort Jernstøberi, hvilket to A ar efter udvidedes med Staalstøberi og Smedepresse. Paa Grund a f de stadig indløbende Ordrer paa Motorer og nye Skibe udvidedes Selskabets Rammer ved Overtagelse i Aaret 1927 a f »Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværfts« to Skibsværfter, nemlig Strandgades Væ rft og Søndre Værft, og samtidig erhvervedes det nedlagte Skibsværft »Baltica« a f Hensyn til Arealudvidelse. D en derefter indtrufne Verdenskrise for Erhvervslivet og navnlig for Skibsfarten maatte medføre, at denne store Virksomhed, for hvem det hjemlige Marked kun var et ringe Arbejdsfelt, blev ramt, saaledes at Virksomheden maatte indskrænkes og saneres. V ed en i Slutningen a f 1932 foretaget Rekonstruktion, hvorved Bankerne og enkelte In­ stitutioner, deriblandt Københavns Havnevæsen, traadte til og ved Laan skaffede tilstrækkelige likvide Midler, be­ sluttedes det at nedlægge Strandgades Væ rft og Søndre Væ rft som Skibsværfter, hvilke derefter staar for en R ea ­ lisation. Det er herigennem lykkedes at videreføre en Virksomhed, hvis Bevarelse betyder meget for Havnen og de hjemlige Erhverv og tillige for Opretholdelsen a f den høje Standard paa Skibsbygningens og Maskinkonstruktionernes Omraader.