KøbenhavnsHavnsUdvikling

KØ B E N HAV N S HAVN

Havnevæsenet, og har ydet et vist Bidrag til V ejbelægmngen a f Ka j gaden og til Uddybningen udfor det paa 5 m Vand satte Bolværk. Havnevæsenet har ved denne Ordning erholdt foruden den 10 m brede Kajgade langs Bolværket et 20 til 25 m bredt Kajareal, som hovedsagelig skal udnyttes for Oplosning a f Træ. Ved Udførelsen a f dette Anlæg er Betegnelsen Fiskerihavn blevet noget misvisende, idet Havnens Nordside med 5 m Vanddybde benyttes til Trælosning. Efter Udførelsen a f Fiskerihavnen fulgte Slag i Slag U d ­ videlserne mod Syd, saaledes at man i Løbet a f 25 A ar naaede ud til Slusedæmningen, den fjerne Grænse for Havnens Om- raade, man tidligere spejdede efter som et Udenværk, man kun sjældent kom i Berøring med. Paa omstaaende Kort er med skraverede Bræmmer angi­ vet Rækkefølgen a f de Havnevæsenet tilhørende Nyanlæg mod Syd paa Sjællandssiden. ENGHAVE BRYGGE I Aarene 1906—1907 skabtes den nordligste Del a f Enghave Brygge ved Opfyldning med Fy ld fra Uddybningen a f et 22 m bredt og 5 m dybt Sejlløb fra Gasværkshavnen hen til Landvindingens Østside, hvor der blev rammet et Bolværk paa ¿j,zjmVanddybde. Samtidig erstattedes Broen ved D jævle­ øen med en Dæmning, hvorpaa der anlagdes Vej med Spor i Forbindelse med Sporene paa Kalvebod Brygge. Det opfyldte Areal udlejedes til Ophugningsfirmaet »Petersen & Albeck« og til »Københavns Tømmerhandel«, og i 1910 førtes Sporet ved en Drejeskive ind paa førstnævntes Plads. I 1921 og 1923 byggede »Petersen & Albeck« de to O p ­ hugningsbeddinger paa modsat Side a f Fiskerihavnsbassinet og anlagde i 1923 paa den udfor deres Plads værende Fange-