KøbenhavnsHavnsUdvikling

KØ B E N HAV N S HAVN

164

Brygge, bestemte man sig til at opgive U ddybningen a f denne Sejlrende og i Stedet for at grave et 6,3 m dybt Forbindelsesløb (Skraaløb) mellem de to Farvande. Den opgravede Fy ld udfor Enghave Brygge anvendtes til yderligere Udvidelse a f Land­ vindingen mod Syd, idet dog en Del a f de rene Kalksten solgtes til Anvendelse for Kalkbrænding. V ed Anlæget a f Enghave Brygge som Kullosningskaj kræ­ vede Statsbanerne Kajen udført i en Bredde a f i 8,5 m af Hensyn til Pladsen for Kranbenene og Aluligheden a f An ­ bringelse a f et 3 die Jernbanespor. Havnevæsenet udførte for Kommunen mod Refusion to store Kølevandsindløb i Kaj muren og anlagde i Bunden a f Fiskerihavnen korresponderende Udløb i Forbindelse med et Hjælpeledningsudløb for Kloakerne. Kajen forsynedes med to Jernbanespor, og Kommunen anskaffede en Kullosnings­ kran i Forbindelse med den anlagte løftede Kultransportbane til Ørstedværket, ligesom »A/s Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretningcc ogsaa opstillede en stor Kulkran udfor Selskabets Plads. D a Belysningsvæsenet ikke selv havde Anvendelse for det hos Havnevæsenet lejede Areal bag Kulkajen, fremlejedes dette til 5 > a / s Københavns Brændselskompagni«. For bedre at kunne udnytte Arealet anlagde Havnevæsenet i 1927 i Retning N o rd—Syd en makadamiseret, med J e r n ­ banespor forsynet Baggade, den senere Landvindingsgade. Tømmergravsgade var allerede i 1924 blevet chaussébrolagt a f Havnevæsenet mod delvis Refusion fra Kommunen. S ID S T E U D V I D E L S E A F E N G H A V E B R Y G G E I Anledning a f den forestaaende store Udvidelse a f »H. C. Ørstedværket«, steg Kravet fra Belysningsvæsenets Side om forbedrede Losseforhold til Værket og om nye og større Kø le­ vandsledninger, og paa samme Tid fremkom Ønsket fra Stats­ banerne om at erholde paa Enghave Brygge en Kulplads med Kullosningsapparatertil ErstatningforKullosningsanlæget paa Kalvebod Brygge, som ikke fandtes tidssvarende. Som Re-