KøbenhavnsHavnsUdvikling

F R E D E R I K S H O L M S HAVN

167

FREDERIKSHOLMS HAVN N avnet Frederiksholm træffer man idelig, naar man be­ skæftiger sig med Havneudvidelserne syd for Enghave Brygge. Det var Benævnelsen paa en gammel Lystgaard, hvis Hovedbygning endnu er bevaret og benyttes til et Børnehjem. Navnet knyttedes til den store Virksomhed »Frederiksholms Tegl- og Kalkværker«, som i 1871 anlagdes mellem GI. Køge Landeve; og Kalvebodstrand, hvor Selskabet oparbejdede en betydelig industriel Virksomhed med Kalkbrænding og Fremstilling a f Teglværksvarer, Mursten m. m. Stedet var valgt a f Hensyn til Tilstedeværelsen i Jorden a f Ler og Kalk, og Sandet hentedes ude fra Kalvebodstrand. Efterhaan- den blev de til Raadighed værende Lermasser 1 Undergrunden opgravet, saaledes at der tiltrængtes en betydelig Udvidelse a f det stort anlagte Teglværks Terræn, hvilket foranledigede Selskabet til at anlægge en Dæmning doo Alen (188 m) udenfor Kysten, hvorefter det inddæmmede Areal tørlagdes ved et Pumpeanlæg, og Lerbunden efterhaanden udgravedes til en Dybde a f 3 —4 m under daglig Vande. Denne Inddæmning og Anlæget a f en mindre Havn paa 1 1 Fod Vand ( 5,4 m) paa Nordsiden a f Inddæmningen var foretaget uden Autori­ teternes Tilladelse. D a Ministeriet i 1892 gennem Vandbyg­ ningsdirektøren blev opmærksom paa Forholdene, forlangte det Dæmningen fjernet, hvilket Selskabet vægrede sig ved, paaberaabende sig Nødvendigheden a f denne til Sikkerhed mod Højvande, som under Stormfloden i November 1872 havde voldt store Ødelæggelser. De langvarige Forhandlinger, hvor der fra Militæretatens Side paapegedes, at det udgravede Terræn indenfor Dæm­ ningen let vilde kunne anvendes til Havn for Torpedobaade, og hvor Havnevæsenets Myndighed til Kalvebodstrands Vandarealer ifølge Indenrigsministeriets Bekendtgørelse a f 19. December 1898 udstraktes til Tornekosten ved Løbet syd for det senere opførte Sluseanlæg, førte til en Overenskomst a f i 5 . J u l i 1901, hvorved Selskabets Ejendomsret til de ind