KøbenhavnsHavnsUdvikling

HAVNENS BOLVÆRKER OG KAJANLÆG 7 bevirker, at de saa frygtede, kun i stærkt Saltvand levende, Pælekrebs, som man andre Steder med stor Bekostning maa beskytte sig imod, ikke findes i vor H avn. Pæleormen, som taaler noget ferskere Vand, har tidligere, men dog i ringere Grad, angrebet Træværket —mest i Havnens nordre Del, idet Vandet i Sydhavnen er i mere intim Forbindelse med Koge­ bugts ferskere Vand. Det er derfor navnlig i Nordhavnen, man tidligere har beskyttet de permanente Havneværker af Træ med Jernp lader eller Sømbeslag. I de senere A ar er Pæleormens Angreb blevet alvorligere, selv inde i den indre Del a f H avnen, hvor f. Eks. Bolværksunderbygningen ved Havnegades Kaj mur nu er stærkt angrebet, saaledes at en Ombygning maa være snart forestaaende. HAVNENS BOLVÆRKER OG KAJANLÆG D en forholdsvis billige Fremstilling a f Bolværker i K ø ­ benhavns Havn har medført, at der ikke her, som ofte i moderne Havne, gennemgaaende er opført høje Pakhuse med tilhørende Krananlæg bag Kajen til fuld Udnyttelse a f denne, men at der, naar undtages en Del af Frihavns- omraadet, i Stedet for er udført længere Kajstrækninger med billige enetages Skure eller kun med Oplægningspladser — hvortil Losningen foregaar med Skibets egne Grejer —, hvilken Anordning i mange Tilfælde er den mest økonomiske. Dette Forhold har sat sit Præg paa Havnen med de mange Kajer og de forholdsvis faa Kraner. I den ældre Tid udførtes Kajindfatningerne a f Træ og be­ nævnedes Bolværker, og denne Betegnelse benyttes stadig, naar der er Tale om Kajindfatninger i Almindelighed, uanset at Konstruktionen har skiftet Karakter og f. Eks. udføres som Kajmur til fuld Dybde, som Kajmur paa højt Pæleværk eller udføres a f J e r n . Naar der derfor i det følgende er Tale om Bolværker, og der ikke specielt nævnes Konstruktionen eller