KøbenhavnsHavnsUdvikling

HAVNENS BOLVÆRKSLÆNGDE 2 3 N aar Københavns Bolværkslængde er usædvanlig stor i Forhold til dens indgaaende Tonnage — som det fremgaar af foranstaaende Oversigt, er den endog større end Hamborgs og paa Højde med Rotterdams og Antwerpens — skyldes det ogsaa, at Københavns Havn trafikeres a f mindre dybtgaa- ende Skibe, væsentlig fra Østersøen, medens de tre nævnte Storhavne hovedsagelig benyttes a f Oceantrafikken. D en samlede Bolværkslængde var ved Udgangen a f 1933 i alt 36 . 313 m — nemlig 2 1 .553 m Ka;mure og 14*760 m Bolværker af Træ eller Je rn — heraf udgjorde imidlertid Bolværkerne i Nyhavns Kanal, Kanalerne omkring Slots­ holmen og Christianshavns Kanal 7.304 m. Havnevæsenet er E jer a f Bolværker med en samlet Længde a f 24*147 m> heraf i Frihavnen 5.127 m. Staten er E jer a f mindre Bolværksstrækninger paa Slots­ holmen, paa begge Sider a f JVLarmorbroen, ved Statsbaner­ nes Færgeleje i Frihavnen og ved den Grønlandske Handels Plads, tilsammen i . i 35 m. Kommunen besidder Bolværks- strækninger paa tilsammen i .y'Sy m, nemlig Bolværker om­ kring Slotsholmen og 1 Gasværkshavnen. Endelig tilhører 9.294 m Bolværker private Ejere. I gamle Dage ejede Grundejerne de foran Ejendommene liggende Bolværker; de havde selv maattet ramme Bolværkerne og havde Indtægten af dem, men maatte til Gengæld vedlige­ holde dem. Efterhaanden er en stor Del af de private Bol­ værker overtaget af Havnevæsenet, idet Ejerne trykkede sig ved at udføre de paabudte dyre Bolværksreparationer, og efter at Besejlingsafgiften 1 Aaret 1923 er overgaaet til Havnevæsenet, hvorved Bolværksindtægterne for de private Ejere er gaaet betydelig ned, vil der næppe gaa lang Tid, før Havnevæsenet er i Besiddelse a f de endnu eksisterende private Bolværker. Disse var ved Udgangen af 1 g 3 3 : E t Bol­ værk i Kalkbrænderihavnen, Bolværkerne udfor Burmeister & W ains Skibsværft paa Revshaleøen, forskellige Bolvær­ ker i Kanalerne, de fleste af Bolværkerne i Inderhavnen paa Christianshavnssiden tilhørende bl. a. Burmeister &