KøbenhavnsHavnsUdvikling

65

FR I HAVNENS UDVIKLING UN DER OG EFTER VERDENSKR IGEN

inderste Ben paa Per­ ronen udfor Pakhus I og Skur I, de saa- kaldte Halvportal- kraner, er den almin­ delige Konstruktion Portalkraner. Man har imidlertid ved Anskaffelsen a f nye Kraner vel forøget Udlæggerens D re j­ ningsradius og dens

Højde, men er iøvrigt ikke fulgt med i Udviklingen og har skyet de betydelig større Udgifter til Anskaffelse af de nu overalt i de større Havne saa kendte Vippekraner eller de moderne Storkenæbskraner, som gaar fri af Skibets R ig ­ ning og Opstaaende og naar ind over Midten a f Skibslugerne paa de største Skibe. Frihavnens Kraner, selv de nyeste, kan i Almindelighed ikke hente Lasten op af Skibslugerne, men maa nøjes med at tage Varen fra Skibsdækket i Næ r­ heden af Lønningen. Begrundelsen for Bevarelsen af den gamle Krantype har imidlertid været ikke alene økonomiske Hensyn, men ogsaa, at Skibet ifølge Certepartiet er pligtig til at aflevere Varen ved Lønningen, saaledes at det blev en Fordyrelse for Modtageren at tage Varen nede i Lasten, hvorfor Skibet og Modtageren nu hver betaler Halvdelen a f Udgifterne. Det er imidlertid givet, at der gennem moderne Kraner og ved Ændring a f Certepartiets Bestemmelser vilde fremkomme en stor Besparelse i Losnings-Udgifterne, som vilde komme baade Afsenderen og Modtageren til Gode, for­ uden at Skibets Liggetid vilde blive forkortet. Fordyrelsen kommer i sidste Instans til at hvile paa Varen. En almindelig Fornyelse a f Frihavnens Kraner vil i disse Tider være uoverkommelig for Selskabet og maa formentlig overlades til bedre Tiders gunstigere Lejlighed. Frihavnen har ved Kajerne i de nordlige Bassiner ikke de