KøbenhavnsHavnsUdvikling

KØB ENHAVNS HAVN KALKBRÆNDERIHAVNEN

82

V ed Udførelsen a f det oprindelige Frihavnsanlæg foretog Havnevæsenet en Opfyldning a f Vandarealet fra K y s t ­ linien, faldende omtrent i Linie med Strandboulevarden, ud til Frihavnsanlæget, og en derværende mindre Havn, til­ hørende Firmaet Frimodt & Petersen, det senere A/s N y Kalkbrænderi, nødsagedes man til at tilfylde. Det var imid­ lertid en betydelig Virksomhed: Forhandling a f Bygnings­ materialer, Kalkbrænderi, Mørtelværk m. m., som Firmaet drev, hvorfor man ogsaa under Hensyn til at skaffe Firmaet en anden Havneplads bestemte sig til Udførelsen a f K a lk ­ brænderihavnen, hvor der overlodes Firmaet et større Areal med 357 m Bolværker. Ligeledes tilfyldtes ved Frihavns­ anlæget og Kystbaneanlæget Østre Gasværks Pramhavn, og i Stedet for fik Gasværket en Kullosningskaj i Bun­ den a f Frihavnens Nordbassin. Kalkbrænderihavnen, som indgik i det almindelige Toldomraade og anlagdes i Aarene 1893 —95, gaves en Vanddybde a f 2,8 m og fik sit Indløb fra Øst, men som omtalt under Frihavnsanlægets Udvidelse med Kronløbsbassinet i 1916 forlagdes Indsejlingen mod Nord ved Gennemskæring a f den nordre iVLole. Havnen undergik i nævnte A ar og det paafølgende en større Udvidelse, og lige­ som Indløbet gravedes til 6,3 m, gaves der den nordre, ud- byggede Del a f Havnen samme Vanddybde. Kajarealet paa Vestsiden, som man oprindelig havde tænkt sig anvendt til Kulplads, hvilket Kommunen imidlertid modsatte sig a f Hen­ syn til dets nære Beliggenhed ved Strandpromenaden, har fundet udstrakt Anvendelse til Trælosning. I Aarene 19 17—18 fortsattes Uddybningen til 6,3 m langs den indre Havns Østside, og hele Strækningen kaj sattes i Fo r ­ bindelse med en Opfyldning hen til den nye Sundkrogsgade paa Frihavnsudvidelsens Vestside, og det derved skabte Areal har fundet Anvendelse til Kulpladser, udstyrede med moderne Kraner og Losningsindretninger. De nye Kajanlæg, saavel Trækajen som Kulkajen, er forsynede med Jernbanespor.