FraEmpiretiden_I

108

og hvis Udførelse til sidst faldt mig temmelig let. Naar vi i en By havde oprejst vort Cirkus, maatte Nicolette og jeg iføre os Ridderkostumer og i Herresadler, hver med en Fane, hvorpaa Navnet Querry var anbragt, ride igennem Gaderne for at henlede Befolkningens Opmærksomhed paa vore Forestillinger." Med den største Forbauselse hørte Madam Thrane paa denne for hende saa uventede og mærkelige Fortælling og kunde ikke undlade af og til at give sin Forundring Luft ved et eller andet Udraab eller Spørgsmaal. Rikke bad hende da om at være rolig og belave sig paa at faa endnu mærkeligere og tillige mere sørgelige Begivenheder at høre og fo rtsatte: „Da vor Direktør havde bestemt sig til at gæste København og vi paa Rejsen dertil ankom til Helsingborg, var der tilfældig en mindre Beridertrup til Stede, som ogsaa havde besluttet at gæste København. Med denne Trup, som blev ledet af en Kunstberider ved Navn Louigi Chiarony, forenede vor Direktør sig, og det blev nu bestemt at forstærke dennes Personale med nogle Medlemmer fra vort Selskab, iblandt hvilke Madam Raus Søster Clotilde ogsaa befandt sig. Chiarony skulde saa vedblive endnu en Tid at fortsætte Forestillingerne i Hel­ singborg for senere at støde til os i København og saaledes bringe os nye Kræfter og derved ventelig faa større Besøg i vort Cirkus. Det var mod Slutningen af December, og Frosten havde længe været meget streng, saa at hele Sundet fuldstændigt var tilfrosset. Færdselen med Slæder paa Isen fra Helsingborg til Helsingør var meget livlig, da de svenske Bønder benyttede den for dem saa gunstige Lej­ lighed til baade nemt og billigt at faa deres Varer over til Danmark for der at afsætte dem til en langt højere Pris, end de kunde opnaa i deres eget Land. Paa denne Maade skulde vort Selskab ogsaa befordres over til Helsingør,

Made with