FraEmpiretiden_I

10

stor og uventet Fornøjelse, at vi to gamle skulde træffes herude ved Skoven. “ „Ja," udbrød Melby, glad overrasket ved Synet af sin gamle Ven Schrøder; „jeg ventede mindst at træffe dig her, jeg troede dig velforvaret ovre i vor Fødeby O dense.“ „Du kunde jo heller ikke tro andet. Men ser du, jeg maatte herover til Kongens København, formedelst at min afdøde Broder Hans i sit Testamente har indsat min Søster og mig til sine eneste Arvinger, og da han, som du ved, ejede en stor Formue, bliver der jo ikke saa ganske lidt til os. “ „Ja, det skal du have Ret i,“ udbrød Melby; „at din Broder var en rig Mand, er en bekendt Sag, hans afdøde Hustru bragte ham jo en stor Medgift. Jeg gratulerer jer, og glem ikke, at bringe din Søster min Lykønskning." „Tak for det, J a c o b ! Du har altid været en trofast, op­ rigtig Ven af os begge, og derfor ved jeg, at din Lykønsk­ ning er vel ment. Jeg skal for Resten hilse dig fra min Søster. Da jeg tog Afsked med hende, bad hun mig ikke at forglemme at bringe dig en hjertelig Hilsen. Taarerne stod hende saamænd i Øjnene derved, om det var, fordi jeg nu skulde forlade hende for en Tid, eller fordi hendes Tanker var hos dig, skal jeg lade være usagt, men saa meget er vist, at du altid har haft en stor Plads i hendes Hjerte." Melby blev ved at høre dette synlig overrasket og s v a r e d e : „Du tager sikkert Fejl, jeg kan aldrig tro, at Marie skulde kunne have noget tilovers for mig, der saa ofte i Fortrolighed har talt med hende om, hvor højt jeg elskede hendes Veninde Anna, som nu er gift med Smedemester Bruus. Du tager fuldstændig Fejl, Schrøder, hvad din Sø­ sters Følelser angaar; havde det været Tilfældet, som du siger, saa maatte jeg have bemærket det."