FraEmpiretiden_I

110

og deltagende Ord søgte at trøste hende, hvilket ogsaa lykkedes, hvorefter Rikke fo rtsatte: „Jeg vil ikke længer dvæle ved denne ulykkelige Be­ givenhed, som bragte Død, Sorg og Fortvivlelse over saa mange Mennesker, men kun fortælle, hvorledes det gik Nicolette og mig efter saa lykkelig at være undsluppen den forfærdelige Katasrofe, hvorved hele vort Selskabs Personale, bestaaende af 41 Personer samt to Elefanter og 30 Heste, fandt deres Grav i Bølgerne, ligesom ogsaa flere svenske Bønder, der af Nysgerrighed ledsagede Toget med deres tungt belæssede Slæder, tilsatte Livet. Man antog, at netop Svenskrenes Tilslutning til Toget havde fremkaldt den frygtelige Katasrofe. I Helsingør kappedes alle om at være os til H jæ lp ; men da det var overordentlig vanskeligt at forstaa deres Tale, blev vi meget glade ved paa Hotellet at blive hen­ vist til en Mand, der modtog os paa det venligste og i det franske Sprog ytrede sin Deltagelse i den store Ulykke, der havde ramt os, samt tilbød os sin Hjælp, idet han samtidig meddelte os, at hans Navn var Rau, og at han var Ekspeditionssekretær i København. Denne Mand blev efter at vi havde opholdt os i nogen Tid i Helsingør, meget indtaget i Nicolette, og hun syntes efterhaanden ogsaa godt om ham, da han var en meget dannet Mand og altid optraadte paa en smuk og sømmelig Maade overfor os begge. Da Nicolette en Dag spurgte mig til Raads om, hvad jeg syntes, hun skulde gøre, hvis han friede til hende, svarede jeg, at naar hun, som hun havde ytret til mig, syntes godt om Manden, skulde hun ikke betænke sig paa at sige ja. Da der næppe var nogen Sandsynlighed for, at der til Helsingør i en nogenlunde næ r Fremtid vilde indtræffe