FraEmpiretiden_I

113

var det vanskeligt for dem, der ikke kendte dem nøjere, at bestemme, hvem der var den ældre eller yngre Rod­ steiner, som de oftest betegnedes til trods for, at For­ skellen i deres Alder kun drejede sig om nogle faa Mi­ nutter. Dog saa og følte jeg straks, at det var den yngre, der havde taget Vinterophold i Helsingør, hvad der ogsaa forholdt sig rigtigt. Den ældste, som var til Søs, hed Frantz, og den yngste Frits. Jeg vil ikke for dig fortie, at jeg hellere havde set, at det var Frantz, der havde op­ lagt sit Skib i Helsingør. Det var derfor ikke med særlig stor Glæde, jeg en Søndag Formiddag modtog Frits Rod­ steiners Besøg for at anmode mig om at blive hans Hustru, førend han sejlede igen. Jeg vilde ikke straks give ham mit „Ja“ , men søgte ved Udflugter at forhale Tiden og saaledes Afgørelsen af

dette for mig saa vigtige Skridt, og bad h am give mig Tid til næ rm e r e at ov erv e je h an s v e n ­ lige T ilbud. Men da han hø rte dette, tog han et Brev ud af sin B re v ta sk e og rakte mig det, idet han sagde: „Dette B rev h a r min B ro d e r bedt mig o v e rræk k e Dem, sa afrem t De vægrede Dem ved at samtykke i at blive min H u s tr u ; jeg vil nu forlade Dem, men hvis De ikke h ar noget derimod, vil jeg i E fterm iddag tillade mig at h en te D eres S v a r.“

Rikke Rodsteiner.

Jeg var straks klar over, at Brevet maatte staa i For­ bindelse med F ritz’ Frieri, og da jeg nu vilde have afgjort Sagen med det samme, svarede jeg: „Det behøves ikke; g Fra Em piretiden.