FraEmpiretiden_I

115

i et lille Hus med tilhørende Have, der var beliggende i Nærheden af Marienlyst paa den Side af Landevejen, der grænser mod Søen, og jeg kan ikke sige andet, end at min Mand altid var kærlig og venlig mod mig og gav mig rigelig til Husholdningen, og hvad jeg ellers kunde ønske mig. Hvad hans Fragter angik, da var de altid gode, og Rejserne heldige; men da han besad en fast Tro paa, at han ikke kunde forlise, opsagde han Assurancen, og paa den første Rejse, han foretog uden denne, satte han ikke alene Skibet, men ogsaa Livet til. Dette skete netop paa den Dag, vi havde været gift 3 Aar. Trods den Letsindighed, min Mand havde begaaet ved selv at overtage Assurancen af sit Skib, havde han dog, for at jeg ikke skulde komme til at staa aldeles blottet for Penge, ifald det værste skulde ske, indsat et Beløb af 2000 Rigsdaler i et Bankfirma i København og givet mig Fuldmagt til at hæve Beløbet.“ Da denne Samtale nu blev afbrudt ved, at nogle Kunder traadte ind, vil jeg benytte Lejligheden til en kort Bemærk­ ning om Datidens Postvæsen. Dette var paa den Tid meget upaalideligt og befandt sig i en saaadn Tilstand, at Masser af Breve slet ikke blev besørgede. Af den Grund lod man, hvor utroligt det end lyder, Medlemmer af Zigeunerbander, hvoraf der paa den Tid fandtes mange, undertiden besørge Breve, Pakker og andre Budskaber til Slægtninge og Venner i fremmede Lande. Zigeunerne, som overalt var frygtede og hadede for deres mange Tyverier og andre slette Handlinger, be­ sad dog en god Egenskab —- om jeg tør kalde den saa­ dan — som var til stor Glæde og Nytte for mange. Man kunde nemlig væ re aldeles sikker paa, at naar man gav et Medlem af en saadan Bande et Brev, Pakke eller andet Budskab til Besørgelse, og Vedkommende derfor erholdt

8 *