FraEmpiretiden_I

130

ling paa Bispebjerg, var der en Fændrik ved Navn Tom Kene. Denne, der besad Mod og Snarraadighed, havde over for sin Afdelings Befalingsmand udtalt, at han med 6 Mand vilde paatage sig at trænge ind til den nævnte Mølle og gaa op i denne, som af de 36 Møller, der i tre Linier strakte sig uden om København, var den, der laa Byen nærmest, og hvorfra han saaledes paa nært Hold kunde ud­ spejde de Danskes Stilling. Da Tilladelsen blev givet, begav han sig ved Daggry af Sted, ledsaget af 6 Mand, som frivilligt havde tilbudt at følge ham. Med disse søgte han ub emæ rket at naa over de nærmest København liggende Utterslevmarker, bag om den saakaldte „Lygtekro“ , over Lersømosen og Jagtvejen og videre langs med et med Tjørn og Hyldebuske bevokset Gæ rde ved Lammefælleden. Det lykkedes dem ogsaa at pas­ sere dette uden at blive b em æ r k e d e ; men da de steg over Hegnet for at naa Meinunggaards Have, der grænsede op til Møllevejen og strakte sig helt hen til Møllen, blev de bemærkede af Møllens Ejer, som straks standsede Møllen og hurtig foretog en lille Forandring ved et af Sejlene, der for Byens Forsvarere betegnede, at en fjendtlig Patrulje nærmede sig. Derpaa satte han atter Møllen i Gang og ilede ind til sin Hustru, som han paalagde at aflaase Døren og forholde sig ganske rolig, hvor meget Støj og Bulder hun end kom til at høre. Da hans Kone herover blev meget forskrækket og ytrede sin Frygt for, at der skulde ske en Ulykke, beroligede han hende, saa godt han for- maaede, tændte atter sin Merskumspibe, paa hvilken han havde røget, da han opdagede Fjenden, og skyndte sig saa ud af Møllen og tog Plads paa en Bænk, fra hvilken han kunde overse det Terrain, hvorfra han antog, den fjendtlige Patrulje maatte komme, saafremt den fra Mei- nungs Have vilde overskride Stengærdet, som udgjorde Skellet mellem hans Ejendom og nævnte Have.