FraEmpiretiden_I

140

mig hjem i den, men jeg maatte væ re ganske stille, for saa vilde han sige til Moder, at han havde købt en lille Gris. Da vi kom hjem, blev Moder ved at høre dette meget forbauset og udbrød : „Men Gud, kæ re Jacob, hvor kunde det dog falde dig ind at købe en Gris, vi har jo ikke Plads til d e n !“ thi da hun saa, at der var noget, som sprællede i Sækken, og af Erfaring vidste, at Fader saa ofte købte noget, som de ikke havde Brug for, troede hun, det forholdt sig rig­ tigt og begyndte at bebrejde Fader, at han kunde være saa ubesindig, da de ikke havde Raad til at holde Gris. Hertil svarede Fader, som leende modtog sine S k æ n d : „Men se dog først paa det kære, lille Dyr, før du skænder paa m ig !“ og da han i det samme aabnede for Sækken, og jeg krøb ud, brast Moder i en hjertelig Latter, tog mig i sine Arme og kyssede mig mange Gange. Af de Personer, der besøgte os, erindrer jeg en Pige ved Navn Koralie og en Kone, der hed Rikke, som var født i Tyskland og derfor talte daarlig Dansk. Hun kom meget over til os, og Moder kunde saa godt lide hende, hvorfor hun blev meget bedrøvet, da der indfandt sig en gammel tysk Skibskaptain ved Navn Rodsteiner, med hvem hun rejste bort. Vi havde ogsaa undertiden Besøg af en Smedemester Bruus Kone, en Veninde til Moder, som hed Seline. Jeg kan ligeledes huske, at Vinteren var saa streng, at jeg ikke kunde komme til at gaa i Skole. Kulden begyndte allerede først i Oktober med 6 å 8 Grader, steg til 16 å 18 og naaede til sidst op til over 20 Grader. Dette varede ved til April. Sundet var fuld­ stændig tillagt, og svenske Bønder kørte over Isen til Told­ boden, hvor de holdt Torv, som var stærkt besøgt, da man hos disse kunde købe Varer meget billig.