FraEmpiretiden_I

147

nu sagde, at Fader maatte give mig nogle Penge til at be­ gynde Handelen med, gav ham mig 7 Mrk. 8 Sk. Efter at have sagt Farvel begav vi os paa Vej til „Røde Vejrmølle Kro“ , hvor Bønderne holdt Rast, før de kørte videre til Københavns Torv med deres Varer. Her kunde man saaledes bedst komme til at handle med dem, som havde Huder og Skind at sælge.

Før jeg næ rmere omtaler den Handel, jeg i en Alder af 10 1,/2 Aar paabegyndte, vil jeg her meddele Læseren, at jeg, medens jeg gik i Skole, erholdt mange ufortjente Prygi af min Faders Tamp, ikke fordi jeg var doven i Skolen, thi det havde Læreren grundig kureret mig for, men ved Faders forkerte Opfattelse af de Situationer, en Skole­ dreng kan komme i. Fader havde, efter hvad han selv sagde, den største Afsky for alt, hvad der hed Slagsmaal, formodentlig fordi han lige fra sin Barndom ved sin Halvbroders mange Streger stadig blev indviklet i saadanne. Desuagtet kunde han ikke undlade, naar han blev Vidne til et Slagsmaal imellem to eller flere Personer, straks at gaa imellem dem, og med U d ra a b e t: — „Ingen Slagsmaal h e r ! u — forbyde dem denne Fornøjelse, hvilket begge Parter i Reglen ikke optog som en dem af ham bevist Tjeneste, men som et Indgreb i deres borgerlige Rettigheder, og oprørte over denne dem saaledes tilføjede Fornærmelse, allierede de sig og i Forening kastede de sig nu over Fader, saa at han undertiden maatte udstaa mange slemme Kampe. Det undrede mig derfor ofte allerede som Dreng at høre Fader 10 *