FraEmpiretiden_I

148

udtale om en eller anden M a n d : „Der kan ikke være meget ved ham, det er en rigtig Slagsbroder1 Da nu de fleste Drenge, hvor jeg gik i Skole, var Slagterdrenge, som stadig holdt sammen og overfaldt os andre Drenge, kunde jeg med min bedste Vilje ikke altid undgaa at kommei Slagsmaal med en eller flere af disse, hvorved jeg undertiden fik en eller anden synlig Skramme. Saasnart min Fader opdagede dette, saa han paa mig med vrede Øjne og udbrød i en streng Tone: „Nu har du væ ret oppe at slaas ig e n !“ Naar jeg da med ængstelig Stemme svarede: „Ja; men det var ikke mig, der begyndte", og ærligt fortalte ham, hvorledes det var gaaet til, sagde han dog, idet han tog Tampen ned, som hang henne ved Sengen: „Lige meget! en Slagsbroder som min afdøde Broder vil jeg ikke have dig til at være," og derpaa fulgte nogle alvorlige, men ret ufortjente Prygl. Dog reddede min Stedmoder mig flere Gange ud af den for mig saa slemme Situation ved at gaa imellem Fader og mig, hvorved hun ofte kom til at modtage flere af de Slag, der var bestemte og rettede mod mig. Hun kunde da, hvad der ellers aldrig skete, blive meget vred paa Fader og sige, at det var en skammelig Maade, han be­ handlede sit Barn paa. Naar Fader da spurgte, om hun maaske ønskede, jeg skulde blive en „Slagsbroder" for senere at overfalde og tyranisere fredelige Mennesker, sagde hun, hvad sandt var, at hun flere Gange havde set, det var de andre Drenge, der overfaldt mig, og spurgte, om han da ønskede at jeg skulde blive staaende aldeles stille og lade mig skamslaa af de andre Drenge for, naar jeg kom hjem, at blive behandlet paa samme Maade af ham. Efterhaanden ophørte disse uretfærdige Tugtelser, dels